Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
NE DEN KS AMT.
Byen ligger dels paa fastlandet dels paa Tyholmen, der er
forbundet med fastlandet ved brygger.
Paa østsiden af Tyholmen ligger den indre havn og paa
vestsiden Kittilsbugten.
Byens vigtigste gader er:
Paa ostsiden af indre-havn gaar Langbryggen i nordlig
retning, med bebygning paa gadens østside, medens der langs havnen
er kai. I den sydligste del bøier Langbryggen mod øst og
fortsætter i Dampskibsbryggen eller Hotelbryggen, hvor de fleste storre
dampskibe lægger til.
Øst for Langbryggen hæver det faste fjeld sig snart til 35,
40 og til 53 m. i Feierheien, saa pladsen for bebygning her langs
Langbryggen er liden.
Øver Dampskibsbryggen i høiden ligger Skansen, batteriet, et
udsigtspunkt med plateau og bænke.
Kastelveien, der danner en fortsættelse af den i 1865 byggede
Hgllevei, slynger sig langs fjeldkammen paa byens ostside i ca.
16 m. høide over havnen. Snart ser man torvet og de her
udmundende livlige gader under sig, snart indre havn med sin
baadtrafik, snart har man fri udsigt over byens havn, Tromø og
Galtesund.
Fra Langbryggen gaar stigende mod øst Nesbakken.
Lang-bryggen fortsætter i Havnegaden, der udmunder ved torvet.
Fra torvet gaar stigende mod nordøst Bendikskleven.
Gader med retning fra syd mod uord er foruden
Lang-bryggen med Havnegaden :
Toldbodgaden, der gaar til torvet, Peder Thomassens gade med
fortsættelse Ostre gade, Vestre gade med fortsættelse Blaudekjær.
Lodret paa eller nogenlunde lodret paa disse gader gaar
Kirkegaden, med retning mod vestsydvest fra Havnegaden
henimod kirken; fra torvet ga.ir mod vest Strandgaden til bunden af
Kittilsbugten, Torvgaden, og længer op har Nygaden, Kievgaden og
Munkegaden retning mod vest.
Paabudet om murtvang blev først i 1868 gjort gjældende for
de strækninger af byen, som dengang afbrændte, og i 1882
foldet hele by territorium. Ved kgl. resi. af 22de december 1888
stadfæstedes atter en forandring, som fritog enkelte strækninger
for murtvang.
Beplantningen af byens gader og offentlige pladse
paabegyndtes i 1880, og er efterhaanden kommet til at omfatte
Strandgaden, gaden langs bryggerne til Raadstuen, Kastelveien,
Bankpladsen, Anton Houens plads, Skolepladsen samt torvet.
De ældre grændser for byen var paa en maade naturlige,
idet byen paa alle kanter var omgivet af sjøen og hoie fjelde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
