Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRIMSTAD BY.
81
og for resten til smuglested, hvortil dens isolerede beliggenhed,
medens her er kun en toldbetjent at bedrage eller bestikke
(hvilket sidste dog ei skal være "tilfældet med den her er) — er nok
især, at det er blevet udskibnings- og oplagsstedet for det et par
mils vei her ovenfor beliggende Frolands jernværk.
Det her udskibes, foruden jernet fra Frolands værk, er
foldet meste ilansk — det er ringe tømmerlast, som med stedets
egne skibe gaar til Danmark eller indenlandske steder og forer
korn tilbage eller gaar paa fragt. — Forresten bygges her skibe
af nye og repareres havarerede. Stor eller rig formue eier ingen
af dette steds handlende.
I 1811 laa en engelsk fregat udenfor Grimstad for at hindre
korntilførselen af større eller mindre fartøier.
1 tide marts 1811 kom nogle smaafartøier op under kysten
og styrede ind mod Grimstad. Det var et par smaa jagter og
en flensburgerslup «Fru Maria», alle lastede med korn.
Den engelske fregat gjorde jagt paa fartoierne, der spredte sig
og søgte kysten, jagterne vestover, Fru Maria ind mod Grimstad.
De svære kanonskud hortes ogsaa i Grimstad, og i hast
samledes, hvad der kunde bruges til forsvar for byen og kysten.
Det lykkedes ikke fregaten at tage noget af smaafartoierne,
og da de var komne nær under kysten, lod den 4 baade sætte
paa vandet. Flensburgersluppen holdt det gaaende ind gjennem
Smørsund mod Grimstad havn, eftersat af de 4 engelske baade,
der roedes med stor fart.
Befalingsmanden for kystværnet, skibsbygmester Anders
Nilsen, havde samlet sit mandskab, 20 i tallet, under sin chef
Johan Peter Dietrichson Bie. Ogsaa de gamle» havde faaet en
kanon ned paa nuværende Petersens brygge».
Sluppen stod forst lige paa havnen, hvor en af de fiendtlige
baade blev grundskudt af «de gamles» kanon ; saa tog
flensburgersluppen vestover og lob paa grund ved «Odden ». Her beskjød
«jægerne» de engelske baade, men kunde ikke hindre dem i at
tage sluppen i besiddelse.
Fienden flk sluppen af grund og søgte ud igjen, beskudt af
af sine modstandere. Englænderne tog imidlertid feil af veien
og satte ind gjennem den lukkede Vigkilen, hvor de atter blev
udsatte for ild, ikke alene fra Biodden, hvor grimstadstyrken nu
søgte hen, men ogsaa fra den anden side, fra Uleneslandet. Da
de mærkede, at bugten var lukket, lod de sluppen ligge, og da
ilden blev kraftigere, tilmed fra en kanon paa Biodden, greb de
til den list at strække aarerne op som tegn paa overgivelse, og
reddede sig saaledes ud med et betydeligt tab af døde og
saarede, blandt hvilke sidste var fregatens næstkommanderende, der
havde ledet baadekspeditionen.
6 — Nedenes amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
