Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.202
NEDENES AMT.
Der er adskillig butikhandel.
De handlendes antal er steget. Der var i 1900 13
manufakturister mod 4 i 1895, men paa samme tid er den almindelige
handel i aftagende. Landhandelen gaar mere og mere fra stedet.
Forbindelsen med postskibene ca. 1 mil ud fjorden og med
øerne, som hidtil har været den bedste kunde, besørges af smaa
lokalbaade.
Nedgangen og stagnationen i skibsrederivirksomheden har havt
indflydelse paa de øvrige næringsveie.
Trælasthandelen drives af 3 firmaer i Tvedestrand, men
sag-brugene har udskibning i de tilstødende landdistrikter Holt og
Dybvaag.
Ved afstemningen i 1899 blev brændevinssa ni laget
her staaende, medens samlagene nedvoteredes i nabobyerne i 1895.
Derfor er omsætningen steget, uden at dette synes at have havt
uheldige følger. Omsætningen i mindre dele og ved udskjænkning
var i 1895: 16 551 liter, i 1896: 20361 liter, i 1897: 21 829 liter,
i 1898: 22 646 liter og i 1899: 25 151 liter.
Skibsfart. 1 slutningen af det 18de aarhundrede var
Tvedestrand tiltaget som strandsted eller endepunkt for
Strandveien fra Holtdalen og Nes jernværk.
Adskillige driftige skibsredere nedsatte sig i Tvedestrand, og
stedet blev i slutningen af aarhundredet et bindeled mellem oboer
og holtinger; skibsrederiet var derhos i opkomst.
I slutningen af det 18de og begyndelsen af det 19de
aarhundrede skal skibsflaaden fra Oksefjorden med Tvedestrand have
været 100—120 fartøier, for det meste brigger, endel galeaser og
slupper. Der nævnes blot 4 å 5 fuldriggede skibe fra 106 op til
120 kommercelæster, brigger fra 80—100 kommercelæster, som
for paa Middelhavet, og englandsfarerne fra 50—70 kommercelæster
samt danmarksfarerne nedover til 5 kommercelæster.
Efter 1806, i krigens tid, til 1814 byggedes ingen fartøier;
skibsbygningen begyndte forst i 30-aareiie, da der blev bygget i
Tvedestrand 5 brigger og 3 skonnerter. Smaa slupper og jagter
blev ikke mere bygget, da danmarksfarten aftog aar efter aar, og
de gamle forliste eller blev oplagte som ubrugelige.
Skibsfarten i de förste aartier af det 19de aarhundrede
omfattede hovedsagelig kun danmarksfarten med mindre fartøier,
slupper og jagter samt enkelte smaa skonnerter og
drammens-farten for de enkelte større fartøier. omtrent udelukkende brigger.
I 1842 tællede den i Tvedestrand tolddistrikt hjemmehørende
flaade 37 fartøier ; heraf hørte 17 hjemme i Tvedestrand, drægtige
ialt 864 kommercelæster.
I 1845 var der i Tvedestrand hjemmehørende 23 skibe, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
