Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AAMLI HERRED.
229
Den bærer navn af Tjuveliedderen. Nn er den benyttet af
eieren af gaarden Hægstøl i Rukkedalen som sæterbolig, idet
den ved reisværk paa den ytre side beskyttes mod vind og
slagregn.
Nystøilhola ovenfor Olstad er en hule, der efter sagnet skal
være lang.
Ved gaarden Vehus skal i et berg være mærker, som neppe
med rette er taget for runer.
Ved gaarden Aamland i Gjevedal paa Mosvallmoen siges
kjæmpen Fakse Mosvall begravet (kfr. bind I, pag. 483).
Nær Sigridnes, i et berg, kaldet Svartufs, som stiger op fra
Sandneskilen, er flere ridser eller revner, der gaar parallele og lidt
skraat fra venstre til høire; mellem 2 af disse ridser, der
begynder 4 m. og ender omtrent 6—7 m. over vandet, er en mængde
mindre ridser ligesom udhugne. De er af flere antaget for
runer; andre forklarer dem som fremkomne ved bergartens
forvitring.
Længere op i Sigridnesheia er paa et glat, svagt heldende
fjeld lignende ridser, kun noget større end ved Svartufs. Disse
er ogsaa af enkelte antaget for et slags skrifttegn; men de ligner
mindre saadanne end de førstnævnte.
Aamli kirke, 209 m. over havet, er en langkirke af
bindingsværk med 550 siddepladse, opført 1885.
Paa Aamli kirkegaard var ved indgangen eller kirkeledet en
runesten med en ufuldkommen inskription, der er anført i Worms
«Monumenta danica», side 496, og som blot indeholder angivelse
af, over hvem stenen er reist. Denne sten findes ikke mere;
ved den nye kirkes opførelse i 1822 sloges den i stykker for at
bruges som hjørnestene under kirken.
Kirken laa før høiere.
Å mildar kirkja var Aamli hovedkirkes gamle navn, og den
kaldtes saa i lS78, da den tidligst nævnes. Mykland sogn blev
fraskilt kaldet og gik over til det. nyoprettede Herefoss præstegjeld
ved resolution af 7de december 1874.
Gjevedal kirke, ca. 185 m. over havet, er en langkirke
af tømmer med 141 siddepladse, opført 1803.
Asklands kirkja i Gefadali var Gjevedal annekskirkes gamle
navn. Formen Gefadalr er usikker.
I Gjevedal kirke, som i 1452 nævnes som «Asklands kirkja»,
tog arkæologen Arendt i 1805 et aftryk af en indskrift.
Denne indskrift, der var gamle runer, er omtalt under
«Forhistorie» i første bind, pag. 720.
Gjevedal gamle kirke, som var en stavkirke, blev revet
i 1824.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
