- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Anden del (1904) /
230

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.230

NEDENES AMT.

Lille Tovdal kirke, 214 rn. over havet, er en langkirke
af tømmer med 129 siddepladse, opført 1820.

Hildisstada kirkja var Lille Tovdal annekskirkes gamle
navn. Kirken kaldes saa i Munch, «Geografisk beskrivelse», side
133, uvist med hvilken hjemmel. Da kirken endnu staar paa
Hillestad, er det rimeligt, at kirken har været kaldet
Hildisstada kirkja.

Paa Østenaa i Lille Tovdal sogn, langt ovenfor Hillestad, sees
efter Kraft levninger af en kirkegaardsmur.

En kirke siges at have staaet paa det saakaldte Yestenaa,
ligeoverfor Østenaa i Lille Tovdal. Murene omkring den angives
at have været omtrent 40 m. lange og 20—27 m. brede.

Ogsaa i Gjevedal siges tidligere at have været en kirke.

Legater. Ole Tvedt og hustrus legat er stort 800 spd.,
renterne anvendes til kosthold for fattige, helst forældreløse
skolebørn i Aamli og Gjevedal sogn.

Til Aamli kirke, indviet i 1856, gav eieren af Nes jernværk,
Nicolai Aall, en døbefont.

Efter kgl. resi. af 20de december 1845 skulde
bygdemagasinet i Gjevedal sogn sælges. Salgssummen, som fattigvæsenet
nu eier, giver 12 spd. 11 sk. aarlig rente.

Hovedveie. 1. Hovedveien fra Arendal til Telemarken,
Tele-marksveien (rute II i det norske veivæsens historie), kommer ind
i Aamli herred øst for Mosberg gaard og forer forst i vestlig
retning til Xelaagvatn og derpaa i nordvestlig og nordlig retning
langs Nidelven til grændsen mod Bratsberg amt.

Veien har en kjørebredde af 6 til 7 alen.

Veien byggedes i aarene 1847— 54; længden er 43.6 km.

De vigtigste broer er Storbroen eller Nelaagbro, Foleøsund bro,
Maamoen bro, Stigvasbro, Sandadbro, Bauaabro og Karlsaabro.
Desuden er der endel mindre mastebroer.

2. Ca 1 km. nordenfor Aamli kirke gaar fra
Telemarks-veien en sidevei mod nordvest over Nidelven ved Gjevenes
færgested op gjennem Gjevedal indtil Jørundland. Veiens længde er
24 km.

Veien er bygget som bygdevei med statsbidrag i aarene
1886—1895, den er en pukvei med stigninger indtil 1 : 14 med
bredde 2.5 m. og 3.75 m. (4 og 6 alen).

Ifølge kgl. resi. af 3dje februar 1900 er veien omklassificeret
til hovedvei.

Gjevenes færgested har ved almindelig vandstand en bredde
af 112—120 m. med en strømhastighed af 0.2—0.3 m. i
sekundet, der dog tiltager betydelig i flomtiden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-2/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free