Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ØIESTAl) HERRED.
329
01 d f un d i Øiestad :
Stenalder..........2
Broncealder..........0
Ældre jernalder........4
Yngre —»—........6
Tilsammen 12
Paa præstegaarden blev ifølge Kraft mange aar før 1838
udgravet en haug, hvori fandtes et «stensværd» (antagelig en
spydspids eller dolk af flint). Det andet stenaldersfund er en
sten-kile fra Lunnerød. Af ældre jernalders fund kan nævnes en
be-talingsring af guld, fundet omkring 1810 paa Klep, og et
gravfund fra Asdal; de to andre fund fra denne tid er fra Risholt og
Lunnerød. Af yngre jernalders fund er det bedste fra Østensbu,
desuden kan nævnes fund fra Asdal og Lærestveid.
Paa Nedenes var i 1838 9 eller 10 gravhauge, hvoraf 4
meget store.
I en besigtigelse over Tangens bygninger i Øiestad fra det
17de aarhundrede nævnes «Stentaarnet» og «Klostret». Dette,
i forbindelse med navnene Munkestø straks ved gaarden, samt
Munkeevjen og Munkebroen nær ved Øiestad præstegaard, har
man ment kunde pege paa en eller anden klosterstiftelse i
middelalderen, hvorom man intet ved. 1 det hele er Nedenes
amt det strøg af det hele laud, hvis ældre forfatning er mindst
kjendt, og det er efter Lange, «Norsk klosterhistorie», ikke
utænkeligt, at et kloster mod slutningen af middelalderen kan have
været her, uden at noget vidnesbyrd derom har naaet til os.
Men fattigt og ubetydeligt maa det have været, ellers vilde dets
gods kommet paa tale i de ældre jordebøger. Disse
benævnelser Munkebroen og Munkestøeu kan imidlertid være navne,
som minder om den berygtede lensherre Erik Munk, ialfald
beretter Faye i sine folkesagn, at Munkebroen har navn efter Erik
Munk, og det samme antages i «Samlinger til det norske folks
sprog og historie» (bind I, pag. 191) om disse navne, der begynder
med Munk.
Øiestad nuværende kirke er en langkirke af stav med
970 siddepladse, opført 1884.
Den nuværende kirke, der benævnes hovedkirken, kunde
ogsaa kaldes Bjorbæk kirke, da den ligger paa gaarden Bjorbæks
grund, 6 km. nærmere Arendal end den nedenfor omtalte gamle
Øiestad kirke, der nu betragtes som et kapel.
Øiestad gamle kirke er af sten og har oprindelig form af
en aflang firkant, formodentlig med et halvrundt udspring mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
