Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FJÆRE HERRED.
345
De særdeles talrige og interessante fund fra ældre og yngre
jernalder skriver sig væsentlig fra antikvar Nicolaysens
udgravninger her i aarene 1875, 1876 og 1877; da det vilde fore alt
for vidt endog at give en meget overfladisk beskrivelse af alle
disse fund, maa man henvise til de udførlige beretninger i
aars-beretniugfra «Foreningen til norske fortidsmindesmærkers bevaring»
for de nævnte aar. Th. Winther har ogsaa foretaget endel
arkæologiske undersøgelser i dette herred (se aarsberetning 1880, pag.
88 og flg.).
Endel fund fra yngre og ældre jernalder er omtalt under
afsnittet «Forhistorie» (bind I, pag. 719).
Gravhaugene paa Bringsvær er tildels udgravede; paa en
sandmo vest for gaarden ligger paa begge sider af landeveien en
mængde udjevnede; længere borte under en bråt bergside ved
gaarden Spedalen var nogle opreiste stene.
Paa gaarden Scevelis grund er en meget stor samling af tæt
ved hinanden liggende gravhauge. De indtager en stor
strækning og fortsætter paa nabogaarden Fjæres grund, hvor de gaar
lige til Fjære kirke, udenfor hvilken der ligger nogle, tildels
forstyrrede hauge, ligesom nogle findes paa kirkens vestside ved
landeveien.
Ogsaa paa Dømmesmoen, den vestligste gaard i sognet, er
mange gravhauge, hvoraf nogle af betydelig størrelse, og flere er
udgravede.
Øst for gaardens huse stod nogle stene opreiste i en skog.
Paa gaarden Grevstad var en vakker bautasten.
Et mærkelig antikvarisk felt er skogen under gaarden
Traa-lum i Fjære herreds østre del nær sjøen.
Paa Traalum var i 1859 i skogen nær sjøen en mængde
gravhauge, hist og her med opreiste stene, ingen høiere end
omtrent 2 alen. I en indberetning af 1845 siges, at haugene næsten
laa i to lige rader og saa ud som jordhytter, og at bautastenene
var af en slags porfyr, som findes en mils vei fra stedet. Kraft
angiver i 1838 hangenes tal til 27 og bautastenene til 10, hvoraf
3 nedfaldne, og tilføier, at der østligst i samme skog var 4
opreiste stene satte i en firkant af 15 alens længde og 8 alens
bredde. I en gravhaug paa gaarden blev 1842 fundet stykker af
et sværd og af en hjerneskal.
I Hesnes landede Kristian II paa sit tog fra Holland med
sin af stormen ødelagte flaade den 5te november 1531.
Paa Bringsvær laa maaske i fortiden et hospitium for reisende,
saaledes som navnet Spedalen antyder.
I Fjære var en ligsten indmuret i kirken; den havde i sin
tid ligget paa gaarden Moi i samme herred og blev omkring 1812
indsendt til universitetet. Paa gravstenen var afbildet en kronet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
