Norges lærerskoler i hundrede aar / 13 (1914) Author: Jørgen Jørgensen, Fredrik Ording Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

303, i 1901—10 tils. 336, i 1911—13 tils. 125.
Det samlede antal dimitterte blir 1974; av disse
er 225 kvinder; 64 er studenter som i aarene
1902—13 har underkastet sig tillægsprøven.
Desuten har 281 i aarene 1891—1903 underkastet
sig den lavere lærerprøve, og 51 kvinder i aarene
1903—06 tat prøve for smaaskolelærere. Skolen
har saaledes ialt sendt ut 2 306 lærere og
lærerinder.

Kristiansand offentlige lærerskole.

[1]

Kristiansands stifts skolelærerseminar begyndte
sin virksomhet 2 september 1839, og kan alt
saa i dette aar feire sit 75-aars jubilæum.

Under de forhandlinger som var blit ført mellem
kirkedepartementet og stiftsdirektionen, hadde den
sidste anbefalt Øiestad som det bedste sted for
seminaret. Ogsaa S. Undal var blit nævnt; men
Kirkedepartementet bestemte sig for Holt, hvor
historikeren Andreas Faye,[2] som hadde studert
skolevæsenet i Tyskland og i flere aar været lærer,
den gang var sogneprest. Faye blev bestyrer og
førstelærer, og seminaret fik lokale paa preste
gaarden; to værelser i hovedbygningen blev ind
redet til klasseværelser, og et litet rum ved siden
av blev senere brukt som lærerværelse. I anden
etage i bryggerhuset blev indredet et rum til musik
værelse. Praktiske øvelser fik elevene dels ved
at delta i undervisningen paa Holt faste skole,
dels derved at en avdeling av nævnte skole møtte
paa seminaret, hvor der blev drevet praktiske
øvelser under seminarlærernes veiledning.

Til andenlærer blev utnævnt cand. theol. Knud
Jørgensen,[3] til tredjelærer cand. theol. Lange.
Religion var hovedfaget, og samtlige lærere var
teologiske kandidater helt til 1856.

I det første aar hadde seminaret 18 elever,
hvorav 5 i øverste og 13 i nederste klasse.

De første aar skulde betragtes som prøveaar,
da man frygtet for at skolen ikke vilde faa til
strækkelig søkning. Seminarets virksomhet led i
høi grad under mangel paa stabilitet; skolen skiftet
ofte lærere, idet de ansatte teologer efter nogen
aars virksomhet søkte sig prestekald. Bestyreren
var forholdsvis godt avlønnet, da han tillike var
sogneprest i Holt; som bestyrer av og lærer ved
seminaret (med 8 undervisningstimer pr. uke) hadde
han 250 spd. ; andenlæreren 300 spd., tredjelæreren
200 spd. Budgettet er opgjort med 900 spd.
det første aar.

Tredjelærer Lange døde allerede i 1840; i
hans sted blev cand. theol. Herman Thrane ansat.
I 1845 blev Jørgensen utnævnt til sogneprest til
Haa ; Thrane rykket da op til andenlærer, og som
tredjelærer blev cand. theol. L. F. Olsen ansat.
Samme aar blev seminarist Andreas M. Feragen[4]
ansat som lærer ved Holt faste skole og øvelses
lærer ved seminaret.

I 1847 blev H. Thrane utnævnt til sogneprest
til Beitstaden. I hans sted blev cand. theol.
Døderlein utnævnt til andenlærer. I 1853 blev
Olsen utnævnt til sogneprest til Gryten, og cand.
theol. Smith ansat som tredjelærer. I 1855 blev
Døderlein utnævnt til prest i Asker og førstelærer
ved seminaret der, og cand. theol. Bergh blev
andenlærer. Da Smith fratraadte i 1856, blev
seminarist P. A. Skjefveland konstituert som tredje
lærer og 2 aar efter fast ansat.

I 1860 blev Faye utnævnt til sogneprest i
Sande, og den tidligere nævnte H. Thrane blev
bestyrer og førstelærer. I 1863 blev Bergh ut
nævnt til sogneprest til Norddalen, og cand. theol.
H. A. Arnesen blev andenlærer. Da Thrane døde,
blev Arnesen utnævnt til bestyrer, og bestyrer
stillngen blev samtidig skilt fra sogneprestembedet
(1872).

Prøvetiden skulde betragtes som avsluttet, og
seminaret skulde faa en fastere ordning og tids
mæssige lokaler. I flere aar drev man forhandlinger
om skolens flytning; man tænkte en tid paa
Tvedestrand, hvor man kunde faa leie lokale i
stedets folkeskolebygning ; et par andre steder
blev ogsaa nævnt; men resultatet blev at seminaret
skulde flyttes til stiftsstaden (1877). Staten hadde
der staaende en stor bygning, som var opført i
1803—04; den var blit brukt til tugthus, men
stod nu ledig.

Bygningen var i høi grad uskikket til skole
bygning; den er opført av reisverk med ¹/₂ stens
mur, kold og lavloftet, og kostbar at holde vedlike.
Uagtet man siden har lappet paa den gjentagne
ganger, er den som lokale for en lærerskole alt
andet end tilfredsstillende. Til gymnastiklokale
og senere til sløidlokale fik man indredet et verk
sted og et vedskur. Begge lokaler er alt andet
end tilfredsstillende.

Av lærere som har virket ved seminaret, kan
nævnes cand. real. Georg Halvorsen (senere dr.
philos.), fra 1872—80, seminarist P. A. Larssen, fra
1878—84, og cand. theol. J. Nitter, fra 1880—1910.

Arnesen, der nød megen anseelse som lærer
og bestyrer, blev i 1882 utnævnt til sogneprest
i Porsgrund, og blev senere sogneprest til Uranien
borg, Kristiania. Overlærer, cand. theol. Fr. Mar
strander blev deretter utnævnt til bestyrer, fra 1902
rektor.

I 1892 sluttet P. A. Skjefveland som fast

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>