Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andenlærer, en likesaa høit utrustet personlighet som
Hertzberg. Ogsaa Saxe var i besiddelse av sjeldne
lærergaver, og var en usedvanlig skarp og klar tænker
med evne til hos elevene at vække selvstendig
tænkning. Hans undervisning, særlig hans kristen
domsundervisning, var fortrinlig, og øvet sterk re
ligiøs paavirkning paa elevene, hvorav mange be
varer hans religionstimer og billedet av hans hel
støpte, kristelige personlighet blandt sine dyreba
reste minder. Han var ogsaa en fremragende
prædikant, og særlig hans bibellæsninger regnedes
av hans tilhørere til det ypperste de hadde hørt
av kristelig forkyndelse.
I omgang var han livlig og vennesæl, med
stor evne til at omgaas alle, ikke mindst sine
elever, som omfattet ham baade med dyp respekt
og kjærlighet. Han næret levende interesse for
det kommunale og politiske liv, og kom snart til
at øve utstrakt indflydelse i Hamar snart sagt i
alle retninger. Fra 1880—88 var han stortings
repræsentant for oplandsbyene. I hans senere aar
samlet hans interesse sig om utarbeidelsen av hans
katekismeundervisning, som har faat grundlæggende
betydning for fagets behandling i barneskolen. I
1888 utnævntes han til stiftsprost i Hamar; men
allerede et halvt aar efter bortkaldtes han ved en
pludselig død. „Under stor høitidelighet og under
en deltagelse som der paa Hamar aldrig er set
make til, blev han stedet til hvile paa Hamar kir
kegaard 18 mai 1889.“[1]
Elever og venner reiste paa hans grav et min
desmerke, som under skolens 25 aars jubilæum i
1892 avsløredes av statsraad Hertzberg[2].
I 1868 ansattes som tredjelærer Jens Jenssen
(f. 1833), ogsaa en eiendommelig og utpræget
lærerpersonlighet, som ved sin mangesidige bega
velse og energiske undervisning øvet stor ind
flydelse paa sine elever. Ved siden av sit store
og mangeartede arbeide ved seminaret redigerte
han Norsk Skoletidende til 1885, og tok ivrig del
i det kommunale og politiske liv i byen, til
hvis mest kjendte og benyttede mænd han hørte.
Han døde allerede 1885[3].
*
Seminaret begyndte sin virksomhet 18 august
1867, med 25 elever, næsten alle fra Hamar stift.
Undervisningen besørgedes det første aar av Hertz
berg og Saxe, med bistand av folkeskolens lærere,
som overtok enkelte fag. Seminarlærer Jenssen
overtok fra 1868 realfagene. I de 10 første aar
holdt skolen til i leiet lokale, i den senere saa
kaldte „Samlagsgaard“, hvor 2den etage indrededes
for skolen. Lokalene var trange og litet
hensigtsmæssige, inventaret meget enkelt. Men det grund
læggende arbeide som blev utført av de nævnte
høit utrustede lærere, var fortrinlig, og seminaret
vandt snart stor anseelse.
Efter Hertzberg blev Saxe seminarbestyrer.
Trangen til et bedre lokale blev under skolens
vekst mer og mer følelig, og i 1875 bevilget
stortinget det nødvendige beløp til opførelse av
nye bygninger. Der blev indkjøpt ca 20 maal
jord av gaarden Holset, hvor seminaret allerede
før hadde sin skolehave. De nye lokaler blev tat
i bruk vaaren 1877, og blev indviet 12 december
samme aar av biskop Folkestad[4]. Senere er de
utvidet ved en større tilbygning, som blev færdig
1892; loven av 1890 krævet mere rum end der
hittil kunde disponeres over. Lokalene bestaar av
2 større murbygninger: hovedbygningen, som inde
holder 3 klasseværelser, læseværelse for natur
fag, tegnesal, bibliotek og 3 samlingsværelser
samt lærerværelse, desuten bolig for rektor og vakt
mester,— gymnastikbygningen,som indeholder gym
nastiksal med tilstøtende avklædningsrum, orgel
værelse, sløidlokale og skolekjøkken. Skolen har
ogsaa et bad, med varm dusch og styrtebad.
I 1884 skjænket elevene skolen en vakker
fane med indskrift: «Lys og liv". Den indviedes
17 mai[5]. I 1892 feiret skolen under stor del
tagelse av tidligere elever sit 25 aars jubilæum
hvor foruten byens autoriteter statsraad Hertzberg
og ekspeditionschef Knudsen var tilstede.[6]
Lærerne. Da søkningen fra syttiaarene tiltok
sterkt (i 1880 var meldt 111), blev der oprettet
en paralelklasse, som var igang 1877—89.
Som fjerdelærer ansattes Paul Sandvik, 1877—80
(han er fremdeles skolens sanglærer), og Hagbart
Slav, 1880—89.
I 1895 oprettedes en midlertidig forberedelses
klasse for dem som søkte optagelse i seminaret
eller vilde underkaste sig lavere lærerprøve.
Lærere er for tiden : Jørgen Jørgensen, f. 1841,
andenlærer 1873, bestyrer 1888, rektor 1902—14.
Knut Gislesen Gløersen, f. 1845, andenlærer 1889,
overlærer 1902. Hans Jenssen, f. 1851, tredje
lærer 1886, adjunkt 1902, overlærer 1913. Peder
Holter^ f. 1868, lærer ved forberedelsesklassen
1895, adjunkt 1902, overlærer 1913. Da der fra
1889 blev optat kvinder, blev som lærerinde an
sat Lovise Berbom, 1891 — 1913. øvelseslæ
rere er Andreas Raknerud og Hagbart Stav,
begge ansat 1892, og Ragna Abrahamson, ansat
1904.
Undervisningen. Allerede før reglementet av
1869 utkom, var undervisningen ordnet væsentlig
i overensstemmelse med dette. Senere har de
[1] Ramseth, Hamar bys historie s. 310.
[2] Norsk Skoletidende 1892, s. 421.
[3] Norsk forfatterleksikon. Norsk Skoletidende 1886, s.
4 flg.
[4] Norsk Skoletidende 1877, s. 393 flg.
[5] Norsk Skoletidende 1884, s. 161 flg.
[6] Norsk Skoletidende 1892, s. 428.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:53:13 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norglaer/0015.html
