Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Med Arvesvig aldrig sig smitter.
Saa verre, endog i utallige Leed,
Den hcerlige Landsmands ham vcrrdige Seed,
Din Pndling! og naar du ndfritter
(Foreroelighed gierne er spsrgviis) en Mand,
Fra fremmede Bygd,AM hans Dont og hans Stand,
Og Slcegt; og et Navn du faaer hsre,
Som Kreniken ncrvner med"3Ere, saa bliv
Hans Ven, forekommende Biestand ham giv; .
Og selv du dig h«dret stal gisre. —>
Min cerUae Bonde! den Scetning dig mcrrk:
"Den Mand er ril Dyden ey synderlig stcrrk/
"Gom tvungen og stummende yder
"Den herlige Daad sin knapveyede pris,
Blandt Daarer, han maastee ffal gielde som Viis/
Og prydet med hsyere Dyder;
Men kloge Folk ste i ham (Maffen til Trods)
En avindsyg Mand, eller fsleslss Klods,
Udysttig til vcrrdige Glceder.
Desuden min Bonde! saa vid at, hvad Stort
En Landsmand har tcrnket, og villel, og giort.
Det er jo dit Foedrelands Hceder;
Du deeler den halv. O lyksalige Mand!
Du kan uden Rsdme vedkiendes dit Land,
Med TEdle og Helte det brammer,
Blandt lordklodens Folk du kan dristig opstaae
Og sige: "I Norge ftrst Lyset jeg saae"
Selv Britten, som Broer dig annammer. —
Den Gud jo ber takke, som hceldig er fsd
AfFsldre, hvis Minde ham ikke gisr red;
Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
