Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Men den som har heMge Fcrdre,
Hvis Rygte er elstet — EnNormand, han k«nd
Som Adelsbrev ncevne sit agtede Land.
Men saa maae han Fcrdrene hcedre;
Maae tr«de de Spoer, som de, for ham har traad,
Og stisnftm imod deres hertige Daad,
Dem prise i Taler eg Sange.
FraVuggenhan minde sin Sen om, hvad Stort
De Normcend har roenket, og villet og giort,
At Lyst han til Dyden maae fange. —
Saa gisre du Bonde, og blir end dit Nav»
Ey stort, dog din Dsd man stal kalde et Savn,
Vaadsyet man skal dig gravfceste.
Man sige ffal om dig: "hans avindsfrie Barm
"For Dyden og var aaben og varm,
"Han meenre det gode med sin Nceste. —
Vcerskabs - Sange.
Vi har vore kronedeDage, Vi fsdtes, vi «wes
i Fred; Mens andre i Feldten maae drage, Og
styve Medmennester ned; Vi sidde, med Stsbet i
Hcende, ) Venners fortroelige Kreds. Hver Nor
mand, til lorden faaer Ende, Gid sidde saa tryg
og tilfreds!
Men de, som os Freden betrygge, Som spreede
veldcedigen ud Paa Landet dens qvlegende Skygge,
Dem lsnne, dem gl«de vor Gud! FarChr ist i an!
stue
No. i.
Melodie: Nu have vi svired saa lamge..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
