Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - VI. 1803—1818. Fra den danske konges til den norske stats eiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 [1927
THV. LINDEMAN
at vi dog besitter en av de vigtigste faktorer for denne fabrika
tion, nemlig billig kraft.
Blev det altsaa smaat bevendt med speilglasfremstillingen, saa
kan man ikke si andet end at der var et kraftig initiativ paa den
almindelige glasfabrikations omraade i de aar som ligger mellem
1804 og vort lands løsrivelse fra Danmark i 1814. Ikke mindre
end 6 nye glasværker saa i disse aar dagens lys, oprettet ved pri
vat foretagsomhet. Hertil kom saa de av staten respektive av
statsforpakterne drevne ældre værker, saa der blev glasværker
nok og mer end nok for vort lands behov. Av praktiske grunde
falder det naturlig først at sondre mellem de værker som tilhørte
staten og de private, og dernæst falder ogsaa de sidste i to natur
lig adskilte grupper, en nordenfjeldsk og en søndenfjeldsk med
hver sin interessesfære. Den nordenfjeldske gruppe vil av prak
tiske grunde bli omhandlet underet uavhængig av den tidsepoke
hvori de enkelte værkers anlæg falder.
Wexe 1 s’ forpaktningskontrakt av 1793 lød paa ialt 15 aars
overtagelse av driften av statens glasværker. Herav skulde han
ha eneprivilegium i de første 10 aar. De mange forpliktelser som
oprindelig var knyttet til denne overdragelse, var efterhaanden
bortfaldt, og som foran nævnt (s. 43) var han i 1804 ogsaa blit
befriet for at maatte holde den gamle tarifs priser. Han kunde
nu, til en viss grad idetmindste, seiv sætte priserne paa værker
nes produkter, men de maatte dog endnu approberes av Finants-
Collegiet før de blev meddelt publikum. Ved kontraktens utløp
i 1809 blev ogsaa denne sidste forpliktelse frafaldt, dog skulde
den provisorisk bli staaende «saalænge Krigen varede og Indfør
selen udenfra endnu var meget besværlig». I virkeligheten var
glashandelen nu helt fri og kunde indordne sig under den fri
konkurrances naturlige love.
Wexels hadde somren 1808 erklæret at han ikke vilde be
nytte sig av den ret som kontrakten hjemlet ham til en forlæn
gelse av forpaktningstiden paa yderligere 10 aar, men nogen be
tydning fik dette forsaavidt ikke, som han snart efter, den 13 au
gust samme aar, avgik ved døden. Kongen ga da den interim
istiske regjering i opdrag at besørge værkernes drift, men denne
frabad sig denne ære og paala branddirektør Heyerdahl at
besørge det nødvendige for at holde Kongens værker igang.
Av lang varighet blev dette provisorium dog ikke, ti allerede
i oktober 1808 fremkommer den avdøde forpakter Hans
W e x e 1 s’ bror, forvalter ved statens glasmagasin i Kjøbenhavn,
Friedrich Wexels med andragende om sammen med
branddirektør Heyerdahl og «en bekjendt, retskaffen tre
die Mand» at overta forpaktningen, og den 9 januar 1809 [6 j]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
