Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - VI. 1803—1818. Fra den danske konges til den norske stats eiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] 61
NORSKE GLASVÆRKER
underskrives den nye kontrakt for et tidsrum av 10 aar fra 1 ja
nuar 1809 at regne.
Den «tredie bekjendte og retskafne Mand» i forpaktningskon
sortiet var eteren av Gjøvik glasværk Gas par Kauffeldt
(se s. 53). Den stipulerte avgift var 8000 rdl og for pakbus- og
magasinleie i Kjøbenhavn 1050 rdl. Pengereduktionen (se fot
note s. 52) gjorde at dette senere blev omskrevet til 5600 rbdl og
efter 1816 til 2800 spd. Ved denne overenskomst faldt alle pro
duktions- og eksportpræmier bort, men værkerne skulde under
forpaktningstiden nyte toldfrihet, og hverken værkerne eller
deres arbeidere skulde i denne tid kunne paalægges skatter.
Trots dette var de nye betingelser übetinget ugunstigere end
under den forrige forpaktningsperiode. De nye forpaktere raaa
imidlertid ha drevet værkerne med en tidligere ukjendt energi,
for mens produktionsværdien i 1808 hadde været 119,594 rdl op
gis den i 1812 at være steget til 718,620 rdl, et tal som dog senere
atter sank betydelig.
Ogsaa denne kontrakt, som utløp med 1818, indeholder bl. a.
den bestemmelse at forpaktningen skulde kunne fornyes paa
yderligere 10 aar, saafremt kongen da ikke vilde sælge værkerne.
Imidlertid fremkom der allerede i 1812 et tilbud fra et konsortium
om at overta statens glashytter, altsaa Hurdalen, Biri, Hadeland,
Schimmelmann og Jevne for et samlet beløp av 200,000 rdl, hvor
til kom 15,343 rdl for pakhuset i Kjøbenhavn. Finantskollegiet
fandt dog beløpet alt for lavt og ikke staaende i noget forhold til
Tilsammen 334,238 rdl
Det blev derfor ikke noget salg av den gang.
I og for sig kan man kanske ikke si saa meget om dette av
slag. De styrende kunde jo ikke se ind i fremtiden, og de kunde
ikke ane at nogen faa aar skulde bringe saa store omvæltninger
paa saa mange omraader og foraarsake saa store værdiforringel
ser. At det vilde ha været fordelagtigere for staten om den hadde
slaat til dengang, derom er der neppe nogen tvil, men om et salg
vilde ha været til gavn eller skade for kjøperne, det er et spørs
maal som er langt vanskeligere at besvare. Meget vilde dog ha set
anderledes ut i denne industri, om forpakterne dengang var blit
eiere av værkerne.
Saa naadde man frem til 1814 og til løsrivelsen fra Danmark.
de nævnte værkers virkelige værdi:
1) De faste eiendomme 68,000 rdl
2) Produktionen ...... 143,393 «
3) Materialerne 64,618 «
4) Utestaaende fordringer 58,227 «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
