Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - VI. 1803—1818. Fra den danske konges til den norske stats eiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] 69
NORSKE GLASVÆRKER
journal (J-Nr 437—439 for 3 november 1821) tales om «Brand
hjælpen» til Sørvigs glasværk og om besigtigelse og «Taxatur»
over «den nye Hytte» ved værket. Denne maa altsaa være opført
paanyt, men der foreligger ikke nogen meddelelse om den senere
atter kom i drift. Kraft [l2 h] omtaler værket i 1835 som an
lagt for omkring et snes aar siden, og at det «havde kim nogle
Aars Varighed». Om dets produkter vet man meget lidet. Det
er at anta at der baade producertes flasker og vinduesglas, og
der gaar en tradition deroppe om at et hus som brændte for en
del aar siden, skulde ha hat vinduesruter som stammet fra dette
værk.
Holmeus glasværk 1812. Kort efter Sørvigens glasværks op
rettelse blev vistnok ogsaa det andet av de namdalske glasvær
ker anlagt. Det er Holmens glasværk som laa paa den saa
kaldte «Purkholmen» ved Aargaardsvandet, 5—6 km syd for
Lyngsfjordens sydligste ende [33 b]. Dets anlægsaar er usik
kert, men maa ha været omkring 1812; dets grundlægger var
imidlertid en mærkelig mand ved navn Hans Barlien som
fortjenef en nærmere omtale. Hans Andersen Barlien
var født 29 februar 1772 i Overhalla, han flyttet 1803 til Trond
hjem, hvor han drev pottemakeri der hvor nu hotel Phoenix lig
ger, desuten var han urmaker. Den 8 decemher fik han konge
lig tilladelse til at anlægge kanonstøperi, hvilket dog neppe blev
til noget, men derimot blev han under krigen benyttet som spei
der, og man ser at han har faat utbetalt godtgjørelse derfor.
Han blev dannebrogsmand og kjøpte 7 januar 1812 gaarden
Overgaard paa Namdalseidet hvor han anla glasværk, pottema
keri, hattefabrik, paraplyfabrik og boktrykkeri. Det sidste be
nyttet han til at utgi et litet tidsskrift med navnet «Melkeveien».
Der berettes ogsaa at han skal ha hat befatning med en indu
striel bedrift i Sørviken, muligens har det været glasværket der,
og han skal endogsaa ha forsøkt sig med at lave en flyvema
skine. Da han var en meget oppositionel natur som paa det
voldsomste angrep statens tjenestemænd og religionen, dømtes
han av underretten i 1831 til et aars tukthus. Ved appel fri
kjendtes han dog baade av overret og høiesteret.
I 1815—16 var han stortingsmand og medlem av lagtinget
samt av riksretten mot Haxthausen, i 1818, 1821 og 1822
var han stortingssuppleant. Han arbeidet meget for anlæg av
en by ved Namsenfjorden, hvortil han som egnet foreslog øren
mellem Tienholmen og Braaholmen, hvor Namsos ogsaa virke
lig senere kom til at ligge, skjønt hans forslag dengang blev
upaaaktet. Han arbeidet ogsaa meget for at hjælpe smaakaars
folk, foreslog at sælge beneficeret gods til fordel for smaabruk
og vikle under nødsaarene laane penge for at utdele korn hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
