Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - VI. 1803—1818. Fra den danske konges til den norske stats eiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[1927
70 THV. LINDEMAN
der var nød. Endelig arbeidet han for at faa de omstreifende
tatere til at bosætte sig. Han mødte dog liten forstaaelse for sine
ideer, og i 1836 solgte han Overgaard og reiste træt av al mot
standen herhjemme i 1838 til Amerika hvor han døde i 1841.
Dette var en mærkelig mand med en urolig karakter, men han
var utvilsomt utrustet med gode evner. Han blev bare ikke for
staat av sin samtid, og der er hlit sagt om han at han var kom
met 100 aar fortidlig til verden. I vore dage vilde han sikkert
ha fundet en fruktbar grobund for sine mange og mangeartede
ideer baade av industriel og ikke mindst av social natur.
Denne mand drev sit glasværk i næsten 20 aar, indtil han den
10 mars 1831 bortfæstet det til Ingebrigt Kald ah 1 mot
en aarlig avgift av 12 spd.
Om værkets drift findes ellers meget sparsomme oplysninger.
Der blev vistnok foruten vinduesglas (tafelglas) lavet flasker
ogsaa her. I en meget defekt regnskapsprotokol som denne
Kaldahl har ført, nævnes saaledes som solgt i 1832 «22 St.
7"X9" Ruder 1 Spd 6 Skil.». Pr 8 juli 1840 avsluttes saldoen
med endelig tap paa 910 spd og dermed synes det som ogsaa
værkets drift ophører.
Åasnæs glasværk 1813. Det tredie og übetinget vigtigste av
de namdalske glasværker er Aasnæs glasværk anlagt paa
gaarden Aasnæs’s grund paa vestre side av Lyngsfjorden næsten
ved dens bund [33 e] (nr 3 fig 8).
Allerede 12 mai 1812 finder man [29 f] en ansøkning fra en
«glarhandler» Anton Schubart eller Schu be r t «paa
Johan Glessners Vegne» om privilegium paa at anlægge
glasværk paa godseierne Schevalliers og Vogelsangs
Eiendomme og Skove i Nummedalen i Trondhjems Stift». Sch ü
bert sier at han er oplært i glasfabrikationen i Bohmen, men
har sidst været ved et glasværk i Norge. Foged P eter se n ut
taler imidlertid i sin paategning av 12 august 1812 at han ikke
kjender disse folk, men antar at Glessner for omkring 3
aar siden arbeidet ved det «her oprettede Sørvig Glasværk»
hvorfra han reiste for omtrent 2 aar siden. Amtmanden tilføier
den 16 august næstefter at Schevallier og Vogelsang
ikke er godseiere, da de hverken eier godser eller skoge i Num
medals fogderi. Andragendet avslaaes derfor. Men allerede aaret
efter foreligger et nyt andragende dateret 27 mai mai 1813 fra
kjøbmand Johan Christian Vogelsang*) seiv sam
men med handelsmand i Foosnæs præstegjæld William
*) Vogelsang- var født i Schleswig 1762 og døde 16 november 1821
paa sin eiendom Gløsbangen ved Trondbjem, bvor nu Norges tekniske bøi
skole ligger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
