Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - XI. Den anden sammenslutning - XII. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] NORSKE GLASVÆRKER 95
Driften gik nu pent fremover i den første tid, indtil det av kri
gen fremkaldte provisoriske forbud gjorde et stort avbræk for
værkerne. Ved siden herav besværliggjordes arbeidet ogsaa i høi
grad ved de vanskeligheter med at taa skaffet kul og øvrige for
nødenheter til driften som var en følge av krigstilstanden. Det
ene med det andet gjorde at værkerne hadde gjentagne gange
avbrytelser i sin drift, og at Laurvigs værk i mai 1920 beslutte
des toreløbig nedlagt. Først efterat traktatforhandlingerne med
vinlandene var bragt i orden og tillot bruken av vin, kunde Laur
vigs værk atter komme i gang i mai 1923.
Værkernes samlede aktiekapital er nu kr 2,200,000.00, og de
sysselsætter omkring 400 mand. Produktionsevnen er ca 15
million flasker pr aar, hvorav paa Moss falder omtrent halvpar
ten, paa Laurvig ca 5 millioner og resten paa Bergens hytte.
Denne sidste arbeider bare med én ovn og producerer foruten
flasker ogsaa endel glaskavl for fiskerierne.
XII. SLUTNING
Saavidt det har været mulig at konstatere, har der i vort land
eksisteret 28 selvstændige glasværker i de vel 180 aar som er
gaat fra det første glasværk i 1741 blev oprettet ved Nøstetangen
og til nutiden. Heri er altsaa ikke medregnet værk som har skif
tet navn som Øhr-Halden eller eiere som Jelø og Jelø nye glas
værk. Disse er bare medregnet en gang, mens saadanne om hvem
man intet andet vet end at de har været projekteret, som f. eks.
Urskog værk, ikke er medtat. Jøssund er dog medtat, da det var
helt færdigbygget skjønt det aldrig kom i drift. For de flestes
vedkommende har man temmelig nøiaktig kunnet konstatere
saavel aaret for deres anlæg som for deres nedlæggelse, men i
en række tilfælde har det ikke lykkes med bestemthet at finde
sikre boldepunkter for disse data. For disse er derfor det om
trentlige aarstal opført.
Den rolle som disse værker har spillet er meget forskjellig.
For en dels vedkommende har de nærmest været av sporadisk
natur, de er dukket op og baaret frem av høikonjunktur eller
et mer eller mindre berettiget lokalt behov, og saa er de atter
efter en kortere levetid forsvundet for snart næsten helt at gaa i
forglemmelse. For andres vedkommende har der kunnet kon
stateres en viss berettigelse under de daværende forhold, de har
da ogsaa kunnet arbeide en tid, men saa er betingelserne for
deres drift blit ændret, og de har ikke kunnet staa sig i konkur
rancen. Neppe om en halvpart av de 28 værker vi har hat, kan
man si at de hadde nogen betydning i norsk industri. Grænsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
