Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - XII. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[1927
96 THV. LINDEMAN
kan jo være lidt vanskelig at trække, særlig for de ældres ved
kommende, men som det vil sees av medfølgende skjematiske
fremstilling, er det knn et eneste av de gamle glasværker, nemlig
Hadelands, som gjennem tidernes omskiftelser har knnnet be
staa like til vore dage.
Denne skjematiske fremstilling er søkt ordnet efter anlægs
aaret, forsaavidt dette har knnnet bestemmes. Man vil herav se
at ogsaa i denne industri har man knnnet konstatere en viss
bølgegang med et maksimum omkring 1815, hvor antallet var
oppe i 11, og et minimum med bare 3 værker omkring 1845, der
efter en stærk tilgang indtil 1875, i hvilket tidsrum ikke mindre
end 12 nye værker blev anlagt. Imidlertid var dog flere av disse
allerede nedlagt i mellemtiden, saa alt i alt var der i det nævnte
aar 12 værker i drift. Siden 1909 har antallet den bele tid bare
med kortere avbrytelser været 6, fordelt paa de tidligere omtalte
to grupper. Ser man paa de enkelte værkers materialforbruk og
produktion baade for kvalitetens, kvantitetens og prisernes ved
kommende, saa fins i de gamle monopoliserede værkers regn
skaper, som delvis opbevares i riksarkivet, mange og utførlige
detalj er. Disse værkers specialhistorie blir imidlertid bearbeidet
meget utførlig fra andet hold, og det tør vel forutsættes at ogsaa
den detaljerte statistikk der er benyttet. Det kunde være fri
stende her at medta idetmindste de statistiske data som man
kan finde i de trykte kilder angaaende produktionen etc ved de
gamle værker, og det hadde oprindelig ogsaa været hensikten. Ved
nærmere eftertanke vil man dog finde at disse opgaver, som selv
følgelig vilde komme til at ha en springende og mere tilfældig
karakter, ikke har en saavidt stor interesse at man har kunnet
avse plads for de mange talgrupper. Disse vil i sin tid komme
til at bli utførlig refereret i de nævnte specialarbeider.
Hensikten med nærværende arbeide har da hellerikke været
at gi en uttømmende beskrivelse av vore glasværker og deres
historie. Arbeidet er og maa betraktes som et beskedent bidrag
til klargjørelsen av dette problem, og har i første række som nyt
kunnet skaffe en sammenstilling av samtlige glasværk som vort
land har hat. Det ligger i sakens natur at det herunder ikke har
været mulig andet end ogsaa at omtale vore hovedværker for
holdsvis utførlig. Kan derved visse data være reddet fra for
glemmelsen, er hensikten med arbeidet opnaaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
