Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fra striden i bladene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■27
til fællesmål, sörmlåndskan, afviker fra fællesmålet
fullt ut like meget, som almuesmålet på det norske
østland afviker fra det norske dannede talesprog.
Derfor siger gamle „overlæreren" også (Norsk
blandlcorn III, s. 241):
„Om vi normæn for en G00 år. siden hadde
tat på at føre talen i vor hovedstads omkværv på
papiret og således grunlagt vort fræmtids-bokmål,
så kunde dette i nutiden godt ha været like så
langt borte fra sit (gammelnorske) ophavsmål, som
vor „dannede" tale er, uten at dette hadde
tiltrængt forklaring ved at vise til Danmark".
„Vi kunde godt ha tapt hunkønnet og
tvilydene (ej, øj, au), ja, gærne de hårde medlyd, uten
nogen skyld fra Danmarks side".
„Tvilyd og hunkøn har jo både svensker og
dansker hat, og svenske almuesmål har jo, delvis i
alle fall, holdt på dem til den dag i dag, uten at
dög nogen, såvidt vites, har tænkt på at kaste
dette bokmål og lage et nyt, for at få tapene i det
formelle oprettet. Romerne hadde i sin tid mistet
en mængde tvilyd, som vi finner igen i græsken;
o% fransken har tapt resten af dem, så nær da på
lag som på papiret —; men ingen fransman tænker,
jo nu på, som vore norsk-norske, at få „restitueret
gamle (døde) former", og ta op igen t. d. tvilydene
eller hunkønnet. De lar det, som hos landets
„dannede" Masse er dødt, være dødt".
Dette er grej besked.
Daybladet 27. juni.
Bevægelsen bort fra tvelydene over hele den
nordiske sproglinje — at møte den med slikt
småtteri som nogen tynne (og tildels højst tvilsomme)
eksempler på, at der også vokser ny tvelyd op, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
