Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fra striden i bladene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
ja, er det ikke som at peke på bakevjer .hist og
her mot elvens brede løp? — det er kunster!
Så nævnes i de romanske sprog eksempler pi
nydannede tvelyd (ord som uomo, muore, buena,
rien, bien, puys, roi, loi!), ord, som tildels ikke
har tvelyd i uttalen. Eller går det an i vort
sprog at kalle uartig for tvelyd ? Eller ord som
stue, sia; eller ord som skænd og ’gen? — —
Hollandsk har jeg hørt så lite tale, at jeg ikke
kænner strømretningen; men strømretningen i den
tyske daglige tale drar; såvidt jeg skønner, bort
fra tvelydene, ikke til; og at den i engelsk har
gjort det, ja, det trodde jeg, ingen vågede at nægte,
som kænner sprogets retskrivning.
Men det, som står fast, er, at i den nordiske
sprogring taper tvelydene sig; dette er da endelig
inrømmet, og for os er dette nok.
3.
Dayhladet 27. juni.
Hvorfor nævne, at vort fællesmål nu blir som
svensk (hvo, som har øren, han høre!), men fare
vind-let hen over, at svenskerne selv siger om vort
ny fællesmål, at dette i den grad faller sammen
med almuesmål hos dem, at vi blir til svenske
almuesfolk på det! Dette er da sandelig i denne
sak det vigtige; dette er det, som vi bør tale
om, nogen og hvær.
Dayldadet 27. juni.
„Bondemålenes generalnævner blir det yngste
sprog i Europa". Ja, det er vistnok sant, —r om
dermed menes, at det blir det færskeste. De nyere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
