Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fra striden i bladene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, 29
folkeslag vil få svært ondt for at tale det, så vi
kan være visse nok på, at med det får endelig
også -vi „noget for os selv".
Dagbladet 27. juni.
At skylde Knudsen for motsigelse, fordi han
mener, de kårde medlyd engang vil slites væk,
men holder på dem, fordi den landsgyldige talebruk
almindelig har dem, — er det ikke som at skylde
vort venstre for motsigelse, når det holder på
parlamentarismen’, men vet, at det ikke er den
endelige styreform ?
Dagbladet 18. juni.
De inrørnmer, at den dannede del af folket
blu- den bestemmende for sproget; men så mener
de jo, at bønderne engang kommer til at „regnes
til den højest oplyste befolkning". Ja, der er
utrolige drømmerier i denne sak! Skulde bøndernes
arbejd i vore knappe kår nogensinne tillate dem at
nå dit? Så lit som mesteparten af byfolket. Den
enkelte man og kvinne, ja; men „bønderne"?
Dagbladet 18. juni.
Hadde ikke P. A. Munch — dertil fristet af
•sin tvilsomme kamp om „oldnorsk" og „oldnordisk"*
— i sin tid kastet fræm den over al mate
letsindige påstand, at vore bondemål var et artnet sprog
æn vort fællesmål, så hadde mesteparten af
bonde-målstrævernes sammenstillinger med andre sproglige
* Senere slog han sig fra »målstrævet«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
