Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vedtegninger - A. Landsgyldigt eller ikke landsgyldigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til enkelte steder i de oven stående opsæt får
jeg få lov til å gjøre en og ånnen vedtegning:
A. Landsgyldigt eller ikke landsgyldigt.
Lederen av „Dagbladet", som talsman for det
norsknorske målstræv og mot det dansk-norske, vil (13-8-87)
. hævde, at „hvad Knudsen kalder den landsgyldige
norske Udtale" .... „endnu ikke er funden". Han
støtter denne mening til den iagttagelse, lian vil ha
gjort, at det hare ær et mindretal, som „i den levende
Tale" lar hore t. d. de så navngjetne hårde medlyd.
Ved dette tilføre gir han den oplysning til heste, at
bergensfolket, t. d. i skuespillet, ikke vel tåler
visse uttaler, så som sprak for sprog, hate f. hade,
endelsen -het f. -hed (sanhet f. sanhed m. fl.). Hæri
skal da også ligge — hvad en og ånnen av hans
med-strævere ænog like til har sagt —, at vi dansk-norske
ikke virkelig har det grunlag i vår „dannede" tale til
å bygge skriftordenes staving på, som vi har foregitå
ha. En landsgyldig uttale tror han vel altså må være
ens hos alle dens bærere, fast som fjæl’, uten minste
ustøhet, uten spor av dobbelthet, uten inbyrdes
av-vikelser. Vi andre mener dærimot, at om en del ord
ikke kommer ful’kommen ens, med samme selvlyd og
medlyd, fro hvær eneste av alle de tunger, somhåldes
for å tale „dialektfrit", så får vedkommende arbejde
for, at talen kan bli’ ens, om dette mål æn aldrig fnl’t
vil bli nåd, hær i landet like så litet som ånnen steds.
Vi har et sidestykke i retskrivningen. Også hær
ær enhet ønskelig, men også hær ær vi bryd med
adskillige åvvikelser, og det ej alene man og man
imellem, men tilmed sted og sted imellem i skrift af samme
man. Vi siger dog ikke dærfor, at en landsgyldig
staving ikke ær funnen eller ikke ær til. Landets skoler
må ha funnet en skriftlig form for livært ord, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
