Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vedtegninger - B. Gammel dansk som et „andet Sprog“ æn gl. norsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
mindre. Løkke regner ni. selv op former med kk i
nydansken: fik (for fing, fink), gik, drikke (for drinke),
tykkes for tynkes. (tysk dunken). Æn gak! for gang,
gank!?
Vart folkemål, som jo ær selve gl. norsken, som
stikker helt op i dagen, op i nutiden, ær dog like så
vel ustøt’ i denne lydlov som dansken. I. Aasen forer
i sin ordbok Enkja op tilmed som hovedform, idet han
lægger til: „Hedder ogsaa Ekkja". Lekkja (uten n
altså) ær dærimot på sit sted gjort til hovedform, men
dog med tillæg: „Hedder ogsaa Lenkja ei. Lenk".
Likeså Benk som hovedform, men med henvisning til
et „Bekk".
Deime klasse ær dog helt fåtallig, så Afvigelsen,
om den«ær dær, ikke gjør stort fra eller til.
En ånnen langt talrikere „Assimil." ær den av nt
med tt (o: at n og t ej kan forlikes som naboer, så
den ene må „maka åt sig"); et, det, mit, dit, fundet
(og de andre stærke tillægsformer, part.), i st. for en-t,
den-t, min-t osv. Dette nt for tt kunde gjort en ikke
uvigtig „Forskjellighed"; men den lov lyder de bægge,
gl. dansk som gl. norsk. „Afvigelser"ne ær i alle fal’,
hvad de kaller „en forsvindende Størrelse".
3. „V er i Olddansk („og sv.") beholdt foran r,
men i Oldn. bortfaldet". Vrang, gl. n. rang-r.
Men også hær har jo vart folkemål til dels samme
„Afvigelser" fra Olddansk, som Oldnorsk har, og
gjælder dog for å være frainhald (ei. Fortsetzung) av
dette. I min hjembygd sa de altid vrang, aldrig rang.
Like så vrake, vrie, vrej(d). o: vred, vreje; men så
igjen Bistå (på foten), aldrig Vrista.
Under rang == vrang siger I. Aasen: „Afvigende"
(somme steds) „vrang’e, vraang’e". Under reid = vred:
„reid eller vreid". Om dette og flere ord, reidast,
Heide, gir han det råd: „Disse Ord kunne bekvemmest
skrives med vr ligesom vrida" (under B opført som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
