Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - II. Andet tidsrum, indtil 60- à 70-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 11. — Almindelige bemerkninger. 75
holdt paa franskmændenes diateser, paa den av Rokitansky
(1841) fojfegtede kraselære, endelig paa «sygdomskonstitu
tionerne» o: den væsentlig med aarstiderne sammenhængende
genius epidemiens, hvorom senere. For opstaaen av en række,
specielt kroniske, sygdomme stod konstitutionel arv som det
vigtigste moment og var i deres øine det uomstøtelige dogme
med t. eks spedalskheten som en av typerne paa en «heredi
tær dyskrasi». De mere fremtrædende lægers utdannelse var,
ved siden av den hjemlige, fuldt europæisk; med t. eks. en
Ricord’s navn blev de noget senere medicinere gjennem sine
lærere snart fortrolige. Størst indflydelse øvet übetinget dog, som
antydet, Wienerskolen, Boerhaave’s Leydenerkliniks nære ætling
og direkte fortsættelse, som gjennem sine repræsentative personlig
heter, ikke mindst ved disses ualmindelig uforblommede og
omsvøpsfrie, sydtyske, intet humbug eller vrøvl (i deres øine)
tolererende uttryksmaate, der benævnte tingen med dens rette
navn, synes at ha villet gjøre «simplex sigillum veri» til sit
valgsprog. Den terapeutiske Wiener-nihilisme — «es gehen
lassen, wie es Gott gefållt» (Goethe) — for hvis uavkortede
gjennemførelse, med krav paa et adskillig outrert non nocere,
J. Hammernijk 1853 hadde maattet bøte med embedsfortapelse,
og som for en del lot sig føre tilbake til likaapningernes grovt
anatomiske fund, mot hvilket al intern behandling syntes at
maatte prelle frugtesløst av — denne omtrent helt indifferente
retning hadde gjennemgaaende ikke fæstet dypere rot her
oppe, om end ogsaa vore toneangivende læger satte ære
i at være betrodde tjenere av «vis medicatrix naturae»,
som derfor ogsaa ved enhver anledning stilles i høisætet.
I overensstemmelse dermed var de motstandere av en, som
de mente, i utrængsmaal foretat indgripen i den cyklus, som
de akute sygdomme regulært skulde og maatte gjennemløpe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
