Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - II. Andet tidsrum, indtil 60- à 70-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 — 11. — Almindelige bemerkninger. A. F. Grøn.
Deres interne terapi var i dertil egnede tilfælder lokal, men
ellers hovedsagelig universel; mot betændelser t. eks. benyt
tedes ofte bloduttømmelser, saafremt saadanne ikke av andre
grunder var kontraindicert. Aarelatningerne «coup sur coup»
fik grundskuddet efter Dietl’s meddelelse i 1849 om> at lunge
betændelsens indifferente behandling hadde like gode eller til
og med bedre resultater at opvise, hvorved det ekspektative
princip for den nyere medicins vedkommende — som beret
tiget og videnskabelig begrundet — atter var sat ind i verden.
Forresten var kalomel, tildels gjennem længere tid og i ikke
ganske smaa doser, oftere benyttet, derivantia samt «omstem
mende» terapi likeledes, hvorimot emetica (incl. tart. stib. som
pneumonispecificum) hadde lidt et knæk efter opdagelsen av
det runde mavesaar i 1831 ved Cruveilhier, hvis store atlas
(1830—42) er et vidnesbyrd om den patologiske anatomis allerede
daværende generelle standpunkt (se næste tidsrum) og forøvrig
endnu den dag i dag danner det i sanddru og kunstnerisk
præparatgjengivelse uopnaadde mesterverk. Brækmidlerne duk
ker forresten ogsaa op senere, saaledes endog ved behandlingen av
ftisis, se Naturforskermøtet i 1842. Paa fysiologiens omraade
hadde Claude Bernard’s (7 1878) banebrytende og befrugtende
undersøkelser fra omkring aarhundredets midte sat — og satte
i fremtiden end ydermer — de dypeste spor.
De Haén’s grundlæggende feberlære (1760—67), der var
gaat i forglemmelse og maatte nyopdages ved Gavarret i 1839
og G. Zimmermann i 185 1, gav, idet «temperaturkurvernes
tidsalder» tar sin begyndelse, anledning til systematiske varme
maalinger utover i 50-aarene, da der hos os, i anledning av
tyfoidfeberepidemien i 1859—63, oprettedes en provisorisk
«Med. avd. B» i Hammersborg forrige skole samt i det tid
ligere Universitets-bibliotek under A. F. Grøn, 18 i 9— 1905,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
