Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Kabelsagen i 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at faa det nbdvendige Belob til at dække det
Resterende. Men Taleren var meget imod,
at et saadant Foretagende skulde bæres af
Staten, og han havde det bestemte Haab,
at Forelagendet skulde bæres af Borgerne seiv,
som fandt, at det interesserede deres Gjerning
og det hele Land, Den nbdvendige Koncession
havde man erhvervet under 4de Juli, og Tale
ren oplæsle de vigtigste Punkter af samme. I
Anledning af en af Beslemmelserne i samme
oplysles, at Sekretæren ved „The Electric In
ternational Telegraph-Company“ havde tilskrevel
vort Selskabs Fuldmæglig i London, eller Col
lelt, og sagt, at hans Kompagni vilde være
vi ligt lit at gjbre Kontrakt med vort Selskab
om at etablere en Landlinie, som skul
de forene vor Kabel, hvor den lander
i Skotland med London og andre Hav
ne i England, hvor hos de vilde være
villig til at befordre vore Telegram
mer til e n T ar i f ligesaa billig som for
den dansk-engelske Kabel. Denne Tarif
havde man senere gjennem Telegrafdirektoren
erfaret, va r fas ts at til 1 Fr.’°), hvilke t var
meg et billigt, da man havde troet at
maatte regne paa 1 Shilling. Taleren
skulde nu reise lil England og haabede om en
8 Dages Tid at kunne have afsluttet en bin
dende Kontrakt 11 ) med delte Kompagni om
Befordring af vore Telegrammer ad den Vei.
For Norges Vedkommende havde den norske
,0) Her have vi Opgaven om en Taxi af
1 fr. for fbrste Gang — gjennem Telegraf
direklbren. Fra bvilken Autoritet mon han
havde den? Der kunde vanskeligt tænkes nogen
anden Kilde, hvorfra Hr. Nielsen kunde have
erholdt denne Underretning, end den danske
Telegrafdirektør.
11) Hvis Hr. Heftye ikke ansaa den Aftale,
som af D’Hrr. Collett og Schweigaard var truf
fet i London, for „bindende“, var det da for
svarligt under Telegrafsagens daværende Stil
ling i det engelske Parliamenl, hvor Telegraf
billen allerede var læst for anden Gang, at der
ikke strax efter Hr. Schweigaards Hjemkomst
og efter hans Raad sorgedes for al „bmdende
Kontrakt" snarest muligt afslulledes?
Regjering ved Koncessionen forpliglet sig til al
sætte Sbtouget i Forbindelse med Statens Led
ninger her i Landet. Med Hensyn lil hvad
man havde anfbrl om the Elelric, skulde Tale
ren tilfbie, at han for et Par Dage siden havde
faaet et Telegram fra Tietgen, som slaar i
Spidsen for det danske Kompagni. Som be
kjendt associerle det danske Kompagni sig i
sin Tid med os; de lagde en Kabel til Aren
dal og lod dermed Sagen bero. Siden havde
de etableret et eget Kompagni, som vilde lægge
el Taug fra Newcastle til Jylland. Taleren
skulde efter det nævnte Telegram tro,
at de var til hoi el ig lil at gaa sammen
med os i England 12). Da begge hans
Meddirektorer vare fraværende, havde
han ik k e kun n e t konferere med de m;
men han for sinDel var decideret for
at dette ikke skulde ske; han troede,
at hvert Selskab burde arbeide for
sig. Han skulde vist n o k, na a r han
om et Par Dage traf Tietgen, konfe
rere med ham derom; men han havde
ingen Tvivl om, at Resultatet vilde
blive det samme, nemlig at der blev
sluttet Kontrakt med The Electric.
Naar man saa paaKartet, at Newcast
le ligger omtrent midt i mel lem Peler
head og London, saa vilde det vist
nok gaa saa, at de flesteTelegrammer
vilde komme til at afgaa over New
castle. Han troede derfor, det var
bedst at holde sig til the Electric. —
Den næste Sag at behandle var Sporgsmaalet
om, hvilket af de opsalle Alternativer med
Hensyn til, Betalingen man skulde vælge. Di
reklionen stemte for det forste Alternativ 55,000
Lstr., hvoraf Konlraktoren tog 30,000 Lstr.,
og vi Resten. Det andet Alternativ var vist
nok 1500 Lstr. billigere. Men Prisen var
1500 Preferenceaktier. Taleren ansaa vistnok
12) Danskerne bod os at opgive Electric, og
tage tiltakke med United, som allerede havde
lilstaaet det danske Selskab alle de Telegrain
mer, som det havde at give bort.
21
HEFTYE DECIDERET MOD SAMARBEIDEN I ENGLAND,
v.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
