Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Kabelsagen i 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke delte i og for sig for noget Farligt; han
trocde, at man vilde kunne betale baade dem
og de andre. Men Preferenceaklier var dog
ubebagelige at have. Naar vi havde lagt
vor Linie, sa a havde vi ikke anden
Udgifl paa den end Yedligebo del sen.
Men slodle der en Ulykke til, saa var der for
et Kompagni som dette ikke Spdrgsmaal om
at faa Penge til at reparere Skaden uden ved
Oplagelse af Laan. Men havde man Prefe
renceaktier, saa var det meget vanskeligt at
eise Laan, og det var af Vigtigbed for et
Kompagni som delte ikke at spærre sig Ad
gangen til at erholde Laan i Tilfælde af, at
der indtraf el Uheld. Derfor havde Direklio
nen troet, at Preferenceaklier maalle undgaaes,
og at man heller skulde lage denne Forogelse
af 1500 Lstr.; denne Forogelse var jo
kun nominel som Kapital 13). Det 3die
Alternativ med et 5 pCts. Laan vilde vistnok
som Finantsoperalion, hvis alt gik godt, være
meget heldigt. Men for et Selskab som delte
var det ikke saa vigligt at gribe efter de stor
sle Fordele, som at gaa nogenlunde sikkert,
saa man ikke havde at bebreide sig, at man
havde stolet blot paa Lykken. At denne Led
ning om 5 Aar skulde med Lelhed kunne
skaffe disse 1500 Lstr. og endda have nogen
Fordel, Ivivlede han ikke paa. Paa Aktie
kapitalen mangle de der i delte Oie
blik formenllig 2,000 Lstr.; det var
meget Faa, som havde unddraget sig; men for
saavidt de kunde betale, vilde man lade Bidra
get inddrive ad Rellens Yei. Hvad der kom
til at mangle i den udkrævendes Kapital, vilde
enten blive lilskudt af den norske Regjering
eller af de Direkldrer, som liavde havt med
Sagen al gjore.
Efter Direklionens Forslag beslulledes Be-
13) Vi skulde befale Lstr. 1500 mere
kontant end der forlangles forsle Gang af
Henfey, og det samme Helob, som dengong
forlangles, i Aklier. Hvorledes delte kan kaldes
„kun nominel som Kapital1*, lillrænger Hr,
Ileffyes egen Forklaring.
lalingen for lauget erlagt efter det forsle Al
ternativ ,4).
Konsul Heftye bemærkede dernæst, al da
man forsle Gang salte denne Sag i Gang, var
det Meningen, at elhvert af de 3 Lande, Sve
rige, England og Norge, skulde skaffe ’/a af
Kapitalen. Sverige skaffede meget Lidel, og
dels Bidrag var nu næslen svundet bort. Med
Hensyn til de svenske Aklietagere var del den
Forskjel, at de Mænd i Sverige, hvorlil Direk
lionen henvendte sig, havde slrax indkrævet
Belobene og sat dem ind i Bankerne; ligesaa i
England. Da nu Sagen slilledes in suspenso,
krævede og fik disse Herrer sine Penge lilbage,
og de stod nu i den Fonnening, at de ikke
længere var forpliglet. Man kunde saaledes
ikke regne paa de lidligere svenske og engel
ske Aklietagere, og Kompagniet blev nu isle
delfor et svensk-norsk-brilisk kun et norsk
britisk Kompagni. Dels paa Grund lieraf og
dels for at raade Bod paa nogle andre Mang
ler ved de ældre Slatuler fremsatle Direklionen
folgende Forslag Ul Forandring i Slaluterne af
6te August 1866:
1. Selskabets Navn forandres til „Det norsk-
britiske Telegra f-Kompagni.“
2. I Slutningeh af § 1 tilfoies; „fornyet ved
kgl. Besolution af 4de Juli 1868.“
3. § 4 skal lyde saaledes; „TeIegrafkom-
pagniet bestyres af en Direklion, der be
slaar af 3 Medlemmer og bar sit Sæde i
Christiania. Af Direktorerne aflræder bvert
Aar en; de forsle to Aar efter Lodkast
ning, senere efter 3 Aars Funklions id.
Enhver Aklieeier er pliglig o. s. v.“ som
forken.
4. § 5 skal lyde saaledes; „Hvert Aar in-
den Marls Maaneds Udlob afboldes i Cbri-
,4) Jeg mbdle ikke frem i denne General
forsamling, af den Grund at jeg ville have
folt mig forpliglet til at protestere mod den
forhoiede Merbelaling, som llenley skulde
have for sine 30,000 Lstr Aklier — en
Merbelaling, som der efer min Mening hverken
var nogen Rimelighed i eller Nbdvendlghed for
at indgaa paa.
22 [V.
BETALINGSVILKAARENE ANTAGNE.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
