Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Mødet paa Børsen 14de September 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Direktio
nens Refe
rat fortsat.
Kommen
Dag. Hvis nu cle danske Befuldinægtigede i London virkeligt havde forstaaet det
saa, at Hr. Scudamore havde givet dem Monopol paa alle Telegramraer til Steder
nordenfor Flensburg, vilde da ikke dette have været en Underretning, som de havde
skyndet sig med at meddele Direktionen i Kjøbenhavn? Hr. Scudamores Løfte
maatte være givet allersenest Mandag Morgen den 13de, — rimeligst Fredagen den
10de Juli, — hvor paafaldende da at vente med Meddelelsen af denne Seierstriumf
til næstfølgende Thorsdag Ettermiddag og saa sende den pr. Telegraf. Synes
ikke her den naturlige Sammenhæng at mangle? At Hr. Scudamore ikke
havde givet dem noget saadant Monopol er bevist ved det paa Side 62 meddelte
Uddrag af Hr. Scudamore’s Brev. Og er de danske Befuldmægtigedes Meddelelse
uefterrettelig, synes det ikke da mere end almindeligt dristigt af dem — jeg tager
det blot efter almindelige Klogskabshensyn ~ at benytte et saadant Middel, hvor
ved de kunde have gaaet tabt af de Fordele, som Forbindelsen med os vilde give,
og paa den anden Side udsat sig seiv for Faren af den Tilintetgjørelse, som de jo
naturligvis skjønnede vilde være Følgen af vor frie Stilling. Det var visseiigen
overmaade dristigt, hvis man ikke tør forudsætte, at Etatsraaden i Forveien var til
strækkeligt forberedt paa eventuelle Telegrafefterretninger som hørende til Kome
dien, for at han kunde give sin Rolle med al den Applomb som Situationen gjorde
Krav paa —, men det tør man naturligvis ikke.
— — ,,Man kan spørge, om det er til Fordel for os, at vi afgive de 2 Sh. af de 3 Sb.
vi faa, medens vi af de Danske faa J/3 . Den Trediedel, vi faa af de danske Linier, er ikke saa
ubetydelig, da de faa 7l/a Frank for sine Telegramraer 6n). lalfald naar man kan gjøre det paa
en saa billig Maade, at vi kan forsøg’e os fr em i 5 Aar, er det værdt at gjøre et Forsøg 01}.
Faren er herved ikke stor, men derimod meget li den, medens den vilde være meg et stor, hvis
man sagde Nei, thi da afskar man sig formentlig Adgangen til at faa noget Telc
graftong, thi det er usikkert, om den engelske Regjering vilde være saa ædelmodig at taale en
Konkurrent 62).
Det maa lægges Mærke til, at om vi sige Ja, kan de Danske sige Nei; vi kan ikke her af
gjøre Sagen 63).
Jeg resumerer saaledes:
Hvis Aktieeiern e bifalde Kontrakten med de Danske, maa vi haabe, at de
danske Aktieeiere ogsaa bifalde den, og at ingen nye Hindring er opstaa for
Landbefordringen fra London 64). Paa den anden Side ere de Chancer, vi har, hvis de sige
Nei, at vi har et Toug, som vi kan sælge eller lægge ned, eller vi kan begynde en Proces med
„Interuational.“ °5) — —
60) Et saadant Spørgsmaal har virkeligen ogsaa været gjort, og der er paa et
senere Stadium ført en heftig Avisfeide om dette Punkt. At Besvarelsen maa blive
benægtende fremgaar af det Pag. 23—30 og 58 -59 Anførte. Men uanseet, hvad der i
Virkeligheden er fordelagtigst, maa man spørge, hvad der har kunnet bevæge Hr.
Heftye til at angive den danske Kabeltaxt til 7 1j2 fr., eller med hvad Ret han kom
mer frem med en saadan Angivelse. Man huske her paa, hvor vigtigt det var iet
saadant Øieblik at fremstille Alt vedkommende den dansk-engelske Kabel stort og
den norske ubetydeligt. Hvem kunde vel paa Stedet der i Generalforsamlingen
staa op og paavise hvad Ret var? Derfor kan den Slags Angivelser vistnok være
66 [X.
MØDET PAA BØRSEN 14 SEPT. 1868.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
