Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledning, af Joh. Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medtages i vore Studier, naar den kun indordnes paa sin Plads i
Systemet. Man maa ikke tabe det hele af Syne over det enkelte.
Skjønt de egentlige Bygdemaal som mere ublandede norske har den
største videnskabelige, historiske og nationale Interesse, vil vi dog
heller ikke have Byernes Vulgærsprog udelukkede, ja ikke engang
Byernes dansk-norske Talesprog. Ogsaa de blandede Sprogarter
har nemlig sin Interesse. Det har ofte videnskabelig Betydning at
erfare, hvor langt en folkelig eller fremmed Form har formaaet at
trænge igjennem, eller hvilke Slags Ord og Former lettest skaffe
sig Indgang. Kultursprogenes Forhold til Folkesprogene er
overhovedet af stor Betydning.
Som bekjendt stamme de norske Bygdemaal fra det
oldnorske eller gamle norske, medens det nu brugelige By- og
Rigssprog er af dansk Oprindelse. Men Grænsen er dog ingenlunde
saa skarp, som man heraf skulde tro. Paa den ene Side har
Byernes Talesprog, ja endog Skriftsproget optaget mange norske
Elementer og optager daglig flere. Vort Bysprogs Udtale er væsentlig
norsk, dets Tonefald er norsk, dets Bøininger er for en stor Del
norske, det har Tusinder af særlig norske Ord og Vendinger. Paa
den anden Side har Bygdemaalene, især i de østlandske Byers
Omegn og tilstødende Distrikter optaget meget af Bysproget. Det
heder saaledes vann (Vand), å sē (at se) ikke alene i Hovedstaden,
men ogsaa rundt omkring i Bygderne (Jarlsberg, Smaalenene o. fl.),
og man maa gaa temmelig høit op paa Landet for at finde å sjå
(šå) for „at se“ (Solør, Hedemarken, Thoten, Land i Nord,
Thelemarken i Vest). Derimod findes vatt’n (Vand) allerede paa
Romerike. Formerne jęi, męi, vęi (jeg, mig, Vei) findes overalt
omkring Kristianiafjorden, i Drammens Omegn og flere Steder;
vēg begynder i Nord paa Romerike (ję̄g,[1] saaledes udtalt, naar
Pronomenet har Eftertryk: dē’ trūr nå ję̄g’, [[** tone]] det tror nu jeg, i Store
Næs; skal ogsaa findes i Eidsvold). Der er saaledes, især paa
Østlandet, en gradvis Overgang fra Bymaal til Bygdemaal, og Bymaalet
føles her ikke i den Grad som paa Vestlandet som et fremmed
Sprog. Naar man kommer længere op paa Østlandet, bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
