58 (Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / I Bind)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(østl. tap-pə), al-lə, idet der paa den sidste Del af Konsonanten
begynder et nyt Udaandingstryk. Egentlig lyder i allə ligesom i
svensk alla [1] først et langt l og saa et kort l (all-lə), skjønt i Norsk
alm. ikke fuldt saa langt som i Svensk. Baade Svensk og Norsk
danner her en bestemt Modsætning til Dansk, [2] Tydsk og Engelsk,
hvor dobbelte Konsonanter mellem Vokaler udtales kort, skjønt
fordelte paa to Stavelser: dansk og tydsk alle ɔ: al’ə, [[** tone]] eng. alley
ɔ: äl’ı. [** tone]] Allé. Den samme korte Udtale finder i Dansk og Tydsk
Sted i Udlyden, medens Norsk, Svensk og Engelsk har lang
Konsonant: d. mȧn, t. man; derimod n. mann, sv. mȧnn, eng. männ
(eller män); [[** ä-makron]] d. hȧt (en Hat), n. hatt, eng. hätt; paa samme Maade
dansk Kat, Nat, Tak, nok, Top, Krop, Guld, Kul osv. Den
danske Udtale har for vor Følelse noget forunderlig kort og afbrudt;
den tydske er maaske ikke fuldt saa kort. Den danske Forkortning
strækker sig ogsaa til Konsonantgrupper, navnlig til deres første
(alm. aabne) Led, f. Ex. Kant, sandt, hente, Fisk, Hest, Heste,
fuldt; i Norsk og Svensk er her n, s, l kjendelig længere.

Nogle adskille lang Konsonant f. Ex. i pudding fra
dobbelt Kons. f. Ex. Gud-dom, fordi her et nyt Udaandingstryk
begynder (Western, Eng. lydl. 12). Men da dette er Tilfælde ogsaa
i pudding, skjønt mindre stærkt, maa Forskjellen betragtes som
mindre væsentlig. Jfr. ogsaa stabbe med stabbur.

I Lydskriften behøver en Konsonants Længde foran en
anden Kons. i samme Stavelse i Regelen ikke at betegnes, da den

[1] Sweet, Spoken Swedish S. 28.
[2] I Dansk bliver ikke alene Lyden forkortet, men ogsaa svækket og
Forskjellen mellem haard (stemmeløs) og blød (stemt) udvisket, saa
at begge udtales med halv Stemmelyd eller ialfald med meget liden
Forskjel: Lapper ligedan som Labber, der ogsaa i Dansk
virkelig skrives „Lapper“, begge udtalt lȧʙ’ər; [[** tone r-skript]] Tagger som Takker,
der endog er optaget i norsk Skriftsprog, jfr. Hjortetak; begge i
Dansk udt. thȧɢ’ər; [[** tone r-skript]] dette deᴅ’ə. [[** tone]] Særeget er Forholdet ved dd
(oldn. edda, padda, breidd, sídd, vídd), der forenkles til ð (se ð).
idet Vokalen forlænges; Brede d. e. brēðə, medens det paa Norsk
altid heder Bredde, trods at man ofte finder den danske
Skrivemaade efterlignet i norske Aviser og Bøger. I Dansk udtales
endog havde som häðə, [[** ä-makron]] norsk haddə, eng. had = hädd. Ligesaa
i Dansk Æg, Æget, Skæget, Tillæget, Næbet, Skudet, Brudet,
norsk Egget udt. ęg’gə [[** tone]] osv. Den danske Udtale virker her i høi
Grad stødende paa norsk Sprogfølelse.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 21:12:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/norvegia08/1/0074.html

		Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / I Bind / 58 (1908) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|