Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i de fleste Dialekter er selvfølgelig, f. Ex. hęst udtales næsten
hęsst, s længere end i dn. hęst [[** e-makron-ogonek]] (hēst, d. e. hæst); hęstar udt. næsten
hęss’tar, [[** tone]] se ovenfor; salt nær sallt, l længere end i sālt (sadlet),
havrə kunde ogsaa skrives havvrə, men er tilstrækkelig skilt fra
hāvrə. I Ord som skarrp betegner rr ikke blot langt, men tillige
stemt r (som i Svensk). Ved mindre stærk Betoning er det ofte
vanskeligt at afgjøre, enten Endekonsonanten er lang eller kort. I
Sammensætninger med stærkt Bitryk findes alm. tydelig Længde:
østl. kū’šinn’ [[** toner ; i-rett-serif, merk lite mellomrom]] Koskind, jęi’təšinn’ [[** toner]] Gjedeskind, könn’sękk’ [[** toner]] Kornsæk,
ṣḷǫttǫnn’ [[** tone, merk lite mellomrom]] Høhøst. Vanskeligere er Afgjørelsen ved vegtløse
Endelser: hęstannə eller hęstanə, hęstann eller hęstan; oftest høres vel
kun enkelt n.
Ogsaa Stavelser maa være enten lange eller korte. I Norsk
og Svensk er enhver betonet (tung) Stavelse lang, idet enten
Vokalen eller den følgende Konsonant eller Konsonantgruppe er lang:
tapp er ligesaa langt som tāp, tappə som tāpə, vist (visst) som vīst;
vīt og vīst [[** rette-serifer? **]] er omtrent lige lange; Forskjellen er umærkelig. Det
bliver saaledes lettere at forstaa Overgange som sȳnəs til synnəs
(Kr.a Vulg.), idet her blot sker en Overførelse af Længden fra
Vokalen til Konsonanten, se nedenfor. Bibetonede (halvtunge)
Stavelser er næsten lange eller halvlange; ubetonede (lette) Stavelser
er altid korte, idet ogsaa Konsonantgrupperne noget forkortes, f.
Ex. i kaste-bort’ [[** toneaksent]] er s kortere end i det betonede kastə og næsten
saa kort som i Dansk; i Toskilling (toššiliŋ) [[** merk indre thin space? no-break 8239?]] er l kortere end i
Skilling (šil’liŋ), [[** tone]] omtrent som den betonede Udtale i Dansk; i
Kattekilling (kat’təkil’liŋ) [[** toner k-cr.-tail#2]] ikke fuldt saa kort. I Dansk, Tydsk og
Engelsk kan en betonet (eftertrykkelig) Stavelse være kort, idet den
kan have kort Vokal med kort eller enkelt Konsonant efter. Dette
er imidlertid ikke Bevarelse af et oprindeligt Forhold, men
Udvikling af et nyt, idet en oprindelig lang Konsonant er bleven
forkortet. Anderledes er derimod Forholdet i enkelte norske Dialekter.
Egentlig og oprindelig er enhver (betonet) Stavelse lang,
naar den har lang Vokal (eller Tvelyd) eller lang (dobbelt eller
sammensat) Konsonant efter Vokalen („Position“). Betingelserne
herfor findes baade i gamle og nyere Sprog. Lange er saaledes i
Oldnorsk Stavelser som á Aa, í i, ár Aar, ís (akk.) Is,
Rodstavelserne i bíta bide, ríða ride; graut (akk.) Grød, bein Ben, ey 0;
hvass hvas, (h)lass [[** husk WJ]] Læs, katt(r) [[** husk WJ]] Kat, vatn Vand, hest (akk.) Hest;
altsaa ganske som de tilsvarende nynorske Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
