Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spiranter, som betegnes ved foransat h, som østl. hl i vęhlə (vesle,
lille), samt fra Pustglidning mellem Vok. og Kons. („stemmeløs
Vokal“, S. 60): tahpə tappe, tahkə takke, N. Gbr.
I Stavelsen ki høres paa lignende Maade mellem k og i [[** buet-serif]] et
svagt k [[** k-cr.t.]] (samme Lyd som i østl. bikkə, [[** 2x k-cr.t.]] Bikkje, tydsk ich-Lyd), der
kunde betegnes k’ī [[** v-halvring]] eller ᶄ’ī. [[** v-halvring]] Saaledes varierer Glidelyden efter de
omgivende Lyds Beskaffenhed.
Glidning kan være:
a) Tilglidning eller Tilløb, Ansætning (eng. on-glide, tydsk
Ansatz) d. e. Overgang til en Lyd, f. Ex. a’p; [[** v-halvring]] eller
b) Afglidning eller Afløb, Afsætning (eng. off-glide, t. Absatz)
d. e. Overgang, fra en Lyd f. Ex. p’a. [[** v-halvring]]
Glidningen kan fremdeles være:
enten stemmeløs (’), [[** v-halvring]] saaledes alm. efter stemmeløs Konsonant, f.
Ex.. p’a, k’a; [[** begge: v-halvring]] bliver ved Eftertryk „Pustglidning“, se ovenfor;
eller stemt (’), [[** h-halvring]] saaledes alm. efter stemt Konsonant, f. Ex. g’a; [[** h-halvring]]
kaldes da ogsaa „Stemmeglidning“. Denne kan undertiden
blive saa tydelig artikuleret, at den rettest betegnes ᵊ, f. Ex.
navᵊd’n [[** v-halvring]] Valders, se nedenfor.
Enhver, [[** komma sic **]] Konsonant bestaar af tre Dele: 1) Tilglidning.
2) Konsonantstillingen, 3) Afglidning f. Ex. a’p’, a’pp’. [[** begge: v-halvringer]] Glidningen
er mest kjendelig i Explosiver, hvor den bliver Aabnings- og
Lukningslyd. I Begyndelsen af Ord er Tilglidningen almindelig uhørlig;
i Stavelsen pa er Afglidningen eller Aabningslyden alm. den første
Lyd, som høres. En Stavelse som ba udtales oftest saaledes, at
Stemmelyden først indtræder ved Aabningen, altsaa egentlig p’a; [[** h-halvr.]]
om man ansætter Stemmelyden allerede fra første Øieblik, fra
Tilløbet eller Lukningen, bliver b-Lyden blot mere energisk (b’a), [[** h-halvringer]] men
begge Dele lyde for Resten ens, som ba, og betegnes saaledes i
almindelig Lydskrift. I Udlyden efter lang Vokal som i dāg, skōg
er Stemmelyden næsten fra Begyndelsesøieblikket temmelig svækket,
og forstummer aldeles i Slutningen, saa at der høres dāg’, [[** v-halvring]] [1]
undertiden endog en Mellemlyd: dāgk eller dāɢ. Enkelte Steder synes
under samme Omstændigheder ogsaa stemmeløse Konsonanter at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
