Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaa over til en saadan Mellemlyd, saaledes i Støren (S. Trdh.)
ōᴅ aad, af åtå æde, ōɢ agede, af åkå age. Se Am. Larsen,
Oplysninger 36.
Ved udlydende bb, dd, gg høres almindelig Konsonanten
med fuld Stemmelyd helt ud, og først Afglidningen er stemmeløs;
der høres altsaa ligesaavel bb i labb’ [[** v-halvring]] som i labbən, labbar (-ər). Dog
slippes Stemmelyden i enkelte, især oplandske, Dialekter før
Konsonanten, saa at ogsaa dennes sidste Del er stemmeløs, og det hele
gjør Indtrykket af en Mellemlyd af b og p osv.; man kan her skrive
bp, dt, gk. Saaledes i N. Gbr. labp, men labbən, i Flertal labbə;
pigk Pig, rygk Ryg, ęⁱᶃk Æg, Egg, öⁱᶁt Od (Vaage); lȧbp, men
lȧbbər, Tønset, Tolgen. Jfr. dansk lȧʙ’ər, [[** tone]] se ovenfor under Længde.
Ogsaa i Islandsk findes en noget lignende Udtale, efter Sweet,
Handb. 147, med stemmehvisket Afglidning, omtrent ękɢ, [1] efter
min Opfatning snarere ęgk.
Ved Sammenstød af stemmeløse Explosiver som pt, kt høres
almindelig stemmeløs Glidning som tap’tə, [[** v-halvring]] østl. Bymaal, ak’ta, [[** v-halvring]] østl.
ak’tə [[** v-halvring]] agte, ligesom svensk ak’ta [[** v-halvring]] (Sweet Handb. 155), fransk acte,
Handling, udt. ȧk’t’, [[** 2x-v-halvring]] derimod eng. act udt. äkt’ [[** v-halvring]] uden
mellemkommende Glidning, idet t her begynder, i det samme k slutter; ligesaa
oftere norsk jęlptə hjalp, se nedenfor.
Ved Sammenstød af stemte Konsonanter som gd synes nogle
Dialekter at have stemt Glidning: byg’d [[** h-halvring]] eller rettere bygg’d’ [[** 2x-h-halvring]] Lom,
(bygg’d [[** 2x-g-stroke-bowl, h-halvring]] Vaage), de fleste derimod ingen: bygd, lęgd, högd, sigd. [[** buet-serif]] I
Lom findes en fremtrædende Udvikling af Stemmeglidningen i mange
lignende Forbindelser, ogsaa af Spiranter, og her synes endog
Udlyden at være stemt, ialfald at dømme efter en Lomværing, hvis
Udtale jeg nøie har undersøgt: lȧigg’d’, [[** 2x h-halvringer]] högg’d’; arr’g’, berr’g’. [[** alle: 2x h-halvring]] En
endnu mere artikuleret Lyd forekommer undertiden ved det tykke
l: halᵊs [[** l-]] Hals, Lom, samt tildels i Ord som agᵊd’n [[** v-halvring]] Agn, ręgᵊd’n [[** v-halvring]]
Regn, navᵊd’n [[** v-halvring]] Navn, V. Slidre, Vald.
Ved aabne Konsonanter er Glidningen alm. mindre
kjendelig undtagen i Udlyden, hvor den hos os gjerne er stemmeløs:
østl. Bym. vęll’, hāv’, vār’, fǫrr’, hęstər’, guttər’. [[** alle: v-halvring]] (Se § 9, c).
Anderledes i Svensk, hvor det klingende r i torr, hästar, gossar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
