80 (Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / I Bind)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saṁværə, [[** æ-makron]] nå kǫṁṁ’vi [[** tone]] nu kom vi, ved hurtig og skjødesløs Udtale. Denne
Lydafskygning er først paavist af K. Brekke, Bidrag til
dansk-norskens lydlære 23, med Bemærkning: „foran v kun i hurtig Tale.“

§ 14. Tungespidslyd.

Tungespidslydene inddeles i Tandlyd og tilbagetrukne Lyd.

a) Tandlyd eller Dentaler dannes med Tungespidsen mod
Fortænderne, sjeldnere mellem Tænderne. Saaledes dannes af
lukkede Kons.: t stemmeløst, d stemt, ᴅ halvstemt; af aabne: þ
stemmeløst, ð stemt.

1. t.

t, stemmeløs lukket Tandlyd (dental Explosiv), har samme
Lyd som i Svensk, men ikke saa stærk Udaanding (Afglidning) som
i Dansk (S. 67), f. Ex. tā, ēta māt, katt, kat’ta. [[** tone]] Norsk har t som
Svensk og Oldnorsk mod dansk d (eller anden Forandring), [1] se
ovenfor under p. Exempler i Landsmaal: Fat Fad, flat, Hat, hata,
lat lad, doven, lata lade, Mat, Gata, aat ad, til, aat aad, Aat Æden,
Lokkemad, Baat, Gaata, graata, kaat, Maate, laata lyde, Laat
Lyd, Saata, vaat; blaut blød, braut brød, Graut, kaut stolt, Naut,
rauta brøle, Skaut Hovedklæde; eta æde, gjeta (gita) omtale, Seta,
Net, Kjetel; beit bed, Eitel Kjertel, feit, Geit, heit, heita, Kveite
1. Hvede, 2. Helleflyndre, leita lede, Leite Synsvidde, Findested,
(ogs. Løyte), Sveite Sved [2] (tildels Sveitte); bløyta bløde, brøyta

[1] Undertiden er t i Dansk bleven styrket ved Fordobling (som nu
udtales enkelt), f. Ex. bytte, norsk byta; Net, n. Net; men ogsaa
Edder Eiter, Odder Oter. Undertiden er Tandlyden gaaet op i
en tilstødende Konsonant: Vand ɔ: vȧn af ældre vatn, vann,
Bund af Botn.
[2] Men sveitt Adj., dansk svedt (jfr. Feitt, d. Fedt), ikke sved, som
man undertiden hører hos os af penttalende Folk: „han er sved“,
hvilket er meningsløst, da Sved kun er Subst.; dette er at være
mere dansk end de Danske; „han er sved“ er ligesaa bagvendt,
som det vilde være at sige „et Pund Fed“ istedenfor „Fedt“ eller
„han er træd“ istedenfor „træt“. Saadanne falske Former, der
ingen Støtte har i alm. norsk Sprogbrug, vil ikke kunne holde sig
i Længden ligeoverfor den tiltagende Norskhed. Anderledes er det
med en Form som mōt for Mod; t er ogsaa her opr. en falsk
Form (on. móð, sv. mod), men er blevet almindeligt i en stor Del af Landet og vil vanskelig lade sig fortrænge. Det i Østl.
hyppige Subst. Sveitte, Svette har faaet tt fra Adjektivet
(Analogidannelse), sv. svette; bruges ogs. tildels i Bysprogets Dagligtale.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 21:12:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/norvegia08/1/0096.html

		Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / I Bind / 80 (1908) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|