Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
studuᶅ Støl, Sæter, nidi (og ni) vaht’ne [[** tone]] nede i Vandet; i Lom vådå,
spådå, nådå [[** alle 3 å-makron#2]] ȧi [[** må være a-overprikk, merk den uskjelnelige forskjellen fra å-overring!]] nodō, trå på trodō træde paa Trædebrættet. I Vaage
er det stumt: det heder her spāe, vå, [[** å-makron]] knå(ə) [[** å-makron ; husk WJ]] ęi knōə, trø på [[** å-makron]] trōa,
ligesom det i hele N. Gbr. er stumt i mange andre Ord, f. Ex.
i Lesja skāę Skade, šobrę’a [[** tone]] Snebræ, ṣḷęā Slæde, tiūr. I Indtrøndsk
og Namdalsk er Fordobling mere fremtrædende, saaledes i Verran
(Ytterøen) vǫddǫ, spaddi, frod(d)o, [[** husk WJ]] tudur Tiur; indre Namd. (Grong,
Overhalden) vad(d)a, [[** husk WJ]] spaddi, skraddi, tod(d)ōr [[** husk WJ]] Tiur, i vęddi en Vidje,
smęddi Smidje („Smedje“ i Dansk), oddo Hvirvel, Bagevje, alm.
indtr. udu (se Ida, Aasen Ordb.), on. iða, e. eddy. For Trdh.
anfører Aasen „vaadaa, laadaa, Svaadaa, Udu, Spudu, Tudur og
Tødur (ɔ: Tiur)“, Gram. S. 106.
Opr. ð foran Konsonanter, især j, l, r. Vidja, oldn. viðja,
sv. vidja, e. withe, jfr. t. Weide (Pil); Smidja, smiðja, sv. smedja,
e. smithy; i alm. østl. smīu, vīu; i V. Tel. forbinder d sig med j:
smiᶁᶁjə, (smiddə) [[** 2x d-cr.-t.]] Vinje, Mo. Verber: rydja rydde, „Inf. kun
tildels tydeligt: rydja (Hard.), rydje (Sdm.); ellers ryggja [ɔ: rydda], [[** 2x d-cr.-t.]]
rya, ry, rø“, Aasen Ordb. I det hyppige bidja bortfalder vel
overalt d: bēa, bē osv. — Foran l er d nu stadig stumt: sadla, on. saðla,
nu sāla. — Foran r ligesaa: den, dei adre, andre, on. aðra, aðrir,
østl. ārə. Ledr (Leder), on. leðr, e. leather, nn. lær, [[** æ-makron]] lēr osv.;
Vedr (Veder), e. weather, nn. vær, [[** æ-makron]] vēr osv.; ligesaa Fodr, fōr,
Fjødr, fjör [[** ö-makron]] osv. Brud heder meget alm. brūr, af on. Nom. brúðr.
Se Aasen, Gram. S. 106. I Sæt. aire andre, on. aðrer, jfr.
Overgange som d. Veir, Aas. Gram. S. 115. Veir Væder, Sdm., V.
Tel., on. veðr m.; muligens har vi her Spor af en mere palatal
Udtale, ligesom i dansk Veir, on. veðr, n., hvorom nedenfor.
Efter Kons. f. Ex. hadde, opr. havde, on. hafðe, jfr. e.
had, middeleng. hadde, ags. hæfde, t. hatte. Overensstemmelsen
med de andre Fortidsformer har her som i nn. gjenindført d.
Forbindelsen rd, on. rð, hører hjemme i mange Ord, som Ard liden Plov,
on. arðr (lat. arātrum), hard, Gard, Skard, Varde, Bord, Jord,
Ord, Hurd Dør, on. hurð, Urd osv. Her falder i de ældste Maal
d bort, saal. hār, gār, ōr osv. hele Vestlandet, V. Tel., (en særegen
Undt. danner Silgjord og Fladdal, som har bevaret d i flere Ord:
ard, varde, urd), desuden (efter Am. Larsens Meddelelse) et Bælte
i S. Trdh.: Selbu, Støren, Meldal, Rennebu, Opdal, Surendalen.
De øvrige østl. Maal, deriblandt ogsaa de trøndske, har „tykt l“,
altsaa gāl [[** l-]] osv., se l. [[** l-]]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
