Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa lignende Maade er det gaaet den gamle ð-Lyd i
svenske Dialekter; alm. bortfalder den som i Norsk, men bevares navnlig
i Dalmaalet, dels som d, dels som ð, det sidste i Elfdalen (den
øverste Dal med det ældste Dalmaal), f. Ex. rwaiða sv. vrida, galið [[** l-]]
sv. galet. østn. gäli, [[** ä-makron l-]] se Lundell Sv. Lm. I, 25. Ved Ligedannelse
findes ogsaa her ofte d, som vådå, sv. vada. I høisvensk
Dagligtale falder d som oftest bort ligesom i Norsk: fār, mōr, brōr, mårån
bit’ti [[** tone]] imorgen tidlig (bittida = betids), gō tī, bīȧ osv.
Det danske d i gode Gud, Gade, lade, der indtræder baade
for gammelt t og ð, [1] dannes ved løsere Tilslutning af
Tungespidsen, derimod med Tungeryggen mere løftet, altsaa mere palatalt
(j-agtigt), ligesom det ogsaa i Dialekter gaar over til j [[** amputert j]] eller i [[** buet-serif]]
f. Ex. uij’ [[** buet-serif, v-halvring]] eller ujj ud; jfr. i dansk Skriftsprog Veir for det gamle
veðr (se ovenfor). Det danske bløde d er saaledes noget forskjelligt
fra ð, hvoraf det kan betragtes som en noget svækket Varietet, men
betegnes i vor Lydskrift ved samme Tegn (ikke f. Ex. dh for ikke
at volde Forvexling med Aspiraterne, se § 11), f. Ex. guð, ūðənȧð,
thȳðəli; i Udlyden nærmer det sig ofte s og kunde da betegnes ðs,
f. Ex. guðs, Det bortfalder i Dansk kun i nogle af de mest gjængse
Ord: fȧr, [[** skript-r]] mōr, [[** skript-r]] brōr, [[** skript-r]] bē, bīə osv., men bevares endog i Endelsen, som
hū’səð, [[** tone]] ligesom on. húsit paa Isl. er blevet húsið, ligesaa i senere
Oldn., hvoraf nn. hū’se, [[** begge tone, en liten grave foran e? helst rusk?]] hū’sə [[** tone]] osv. Paa Fyen bliver det derimod
stadig stumt: e fa [[** a-makron-overprikk]] sø [[** ø-makron]] grø, [[** ø-makron]] glȧ, [[** a-makron-overprikk]] glęə. Man kan heraf formode, at
den gamle, i Isl. og Eng. bevarede Lyd, i Norsk og Svensk alm. har
gjennemgaaet en lignende Svækkelse som i Dansk, før det i de fleste
Dialekter ganske bortfaldt.
6. s.
s er ligesom þ stemmeløs aaben Tandlyd, men dannes ikke
med Tungespidsen, men med Tungebladet mod Tandroden.
Herved opstaar en eiendommelig hvislende Lyd med høi Egentone; [2]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
