Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgaaet fra r, saaledes synes Ganehvælvlyden udgaaet fra rd. Disse
Lyd findes ogsaa i flere andre Sprog, som i Indisk. Ogsaa her
ansees de for at være opstaaede af r. Overhovedet synes de ikke
at tilhøre de oprindelige Lyd i de indoeuropæiske Sprog. Men af
og til findes de dog ogsaa i flere Sprog og Dialekter uden nogen
saadan ydre Foranledning (spontant udviklede), blot som Afvigelse
fra den almindelige Udtale. Noget, som tyder paa, at denne
Udtale oprindelig har været fremmed for Oldnorsk, er, at on. rs næsten
altid i Nynorsk, ja allerede i Middelnorsk, findes assimileret til ss,
f. Ex. Foss on. fors, Tosk þorskr, Bust burst, tyst þyrstr tørst,
alm. fyst fyrstr, stöst stœrstr. Her høres i Bygdemaalene intet
Spor af tyk Udtale som i Svensk, hvor det heder fǫṛṣ osv. (ṛṣ,
Lundell Sv. Lm. I, 41). I Nynorsk har man ved rs alm. kun i
fremmede eller Kulturord den tykke eller halvtykke Udtale;
saaledes maa kǫṛṣ (on. kross) regnes for en nyere Form; lāṛṣ er mindre
nationaliseret end Lasse. Ligeledes blev i Middelnorsk rn ofte
eller alm. til nn (honn, konn), og rl til ll (jall, kall), skjønt disse
Overgange ikke er blevne gjennemførte undtagen i de mest
hverdagslige Ord; men netop disse er de mest bevisende for Udtalen.
Et oprindeligt r forvandler i Østl. en følgende Tandlyd ikke
alene til Gummelyd, men Bevægelsen gaar, som ovenfor bemærket,
oftest videre helt til Ganehvælvlyd. Men hvor den ene, og hvor
den anden af disse Udtaler findes, er endnu ikke tilstrækkelig bragt
paa det rene, tildels fordi begge ikke altid er saa tydelig adskilte;
der findes Mellemtrin. Dog har jeg det bestemte Indtryk, at den
tykke eller kakuminale Udtale er aldeles overveiende i det
Søndenfjeldske. Tildels adskilles her gammel og ny Berøring. Derimod
synes Supradentalerne hyppigere i det Nordenfjeldske ligesom
maaske i det Svenske. [1] Et tykt l forvandler over hele Østlandet,
ogsaa nordenfjeldsk, en følgende Tandlyd til Ganehvælvlyd. Men
denne Forbindelse maa ved de lukkede Tandlyd (t og d) altid være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
