Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opstaaet ved ny Berøring, d. e. ved Endetillæg eller
Sammensætning; oprindeligt lt og ld forandres nemlig ikke paa denne Maade.
1. ṛ.
ṛ, kakuminalt spirantisk utrillet r, findes især som
Tilglidning til de egentlige Kakuminaler som i svaṛṭṭ; fremkommer af l [[** l-]]
foran Tungespidslyd: sōṛšen (maaske sōṛṣen) Solskin, af sōl-šen, [[** l-]] N.
Gbr.; tȯṛ ṣilliŋ tolv Skilling, N. Odalen; gāṛləus (gāṛləus) [[** l-underprikk]] gaardløs,
østl.; gūṛrōt, gūṛṛōt Gulerod, østl.; öṛṛøyk [[** ö-makron]] Ølrøg, af öl [[** ö-makron l-]] Varme,
Hedem. o. fl. Som selvstændig Lyd forekommer det især i østl.
Former som stōṛ’ṛ [[** tone]] Stole, Akershus, Solør, for stōlər, [[** l-]] som findes
f. Ex. i Østerdalen (Rendalen), Hedm. o. fl. I Lier synes det at
lyde nærmere stōlṛ, [[** l-]] altsaa i Begyndelsen med mere l-agtig Lyd.
Navnet Solør, udtalt af indfødte, lyder for mig sår’r, [[** å-makron tone]] efter Am.
Larsen nærmere sålṛ. [[** å-makron l-. Punktum sic]] māṛ’ṛ [[** tone]] maler, S. Akershus, mæṛ’ṛ [[** æ-makron tone]] N. Rom.,
Sol., jfr. mā’lər [[** tone l-]] Smaal. (stælṛ? [[** æ-makron l-]] stjæler, Rødenæs). I Former som
æṛṭṭəṛ, [[** æ-to-etasjers]] huṛḍḍəṛ er alm. ogsaa Endelsen r kakuminal Spirant, skjønt
ofte nærmere Tandlyd.
2. ṭ.
ṭ, kakuminalt eller tykt t, alm. østl. af l [[** l-]] + t (ny
Berøring) eller r + t: fæṛṭ [[** æ-makron (to-etasjers)]] (fäṛṭ) [[** ä-makron]] fælt, fūṛṭ fult, listigt, häṛṭṭ halvt.
Østl. svaṛṭṭ šoṛṭṭə, stōṛṭ, sūṛṭ, lūṛṭ, vāṛṭ varmt (tildels ogsaa ṛṭ, se
ovenfor). I Rendalen (Østerd.) skȧṛṭṭ skarpt, mȧṛ’ṭ’n [[** tone+apostrof]] Markedet (af
Marknaden, jfr. østl. bjæṛṭnes [[** to-etasjers-æ]] Bjerknæs, Stedsnavn), men rt i
Navnene mar’ten, mar’tə [[** begge tone]] (som fremmede). I Solør efter Am. Larsen
alm. ṛṭ af gammel eller tidlig Berøring: svaṛṭṭ, stōṛṭ, men [[** kursivering feil]] ṛṭ ved
ny: væṛṭ [[** æ-makron (to-etasjers)]] varmt, mɐṛṭṭ møṛkt, mæṛṭṭə [[** æ-to-etasjers]] mærkede, stōṛ’ṭō. [[** tone]] I N. Gbr.
findes ṭṭ ligesom andre lange Konsonanter med stemmeløs
Tilglidning, altsaa svahṛṭṭ; dog lyder denne temmelig svagt (svaʰṛṭṭ) og
kan derfor i almindelig Lydskrift maaske lades ubetegnet; en
lignende, endnu svagere Udtale i Vang (Vald.), hvor dog Lyden er
nærmere ṛṣ, se ovenfor; ligesaa i Hol (Hall.). Udtalen kunde her
betegnes som svaʰṛṭṭ, men ogsaa lades ubetegnet. ęı litoṛ ṭī [[** rett-serifer?]] Vaage,
af litōl [[** l-, rett-serif]] f. liden.
Paa Grænsen for den tykke Udtale i Tel. har man i Tinn:
noṛṭ’ṭe [[** tone]] nord-til, nordover, i den østlige Del (Mæl, Østbygden), men
nor’te [[** tone]] i den vestligste (Dal Sogn), svaṛṭṭ kun Østbygden, ellers svart.
I Tuddal häṛṭṭ og hälvt [[** l-]] halvt, men kun svart, ligesaa Hjartdal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
