Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - B. Vokaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dannes egentlig af å, men vi begynder som sædvanlig med den alm.
norske Lyd, nemlig å.
1. å.
å, rundet a, alm. norsk aa i saa, gaa, umærkelig aabnere end
svensk å i gå, men tydelig mere lukket end det danske aa i gaa,
Aalegaard, der nærmer sig å, Eng. Phil. 47. 326; Jesp. Fon. 474.
Det lange å lyder i største Delen af Landet væsentlig ens: så, gå,
grå, år, båt. [[** alle: å-makron]]
Ved kort Udtale blir Lyden alm. aabnere: grå, [[** å-makron]] grǫtt, se ǫ;
dog blir den undertiden væsentlig uforandret, især i de østligste
Bygder: grå, [[** å-makron]] grått Sol. Od., ligesom i Svensk alm.
2. å.
å, aabent å i Tel. ᶊjå, eng. aw i saw, law, er et rundet a,
findes især i de Bygder som er blevet staaende paa det ældre,
samgermanske Trin; saaledes i Tel. alm. ᶊjå, grå, [[** å-makron]] grått, slåttånn; i Sæt.
grå, grått, åttə år; [[** alle: å-makroner]] i N. Vald. grå, [[** å-makron]] grått, i N. Hall. og N. Num.
grå [[** å-makron]] nær grå. [[** å-makron]]
Lyden skal ogsaa findes i Agder, Ross Bygdem. I, 5; maaske
ogsaa i Romsdalen: båt. [[** å-makron]]
En lignende Lyd skal ifølge Lundell Sv. L. I, 111 findes i
flere svenske Dialekter.
3. ǫ.
ǫ, europæisk aabent o, norsk aabent å i østl. (viksk) grǫtt,
gǫtt (gaaet, godt), svensk godt, blott, tysk Gott; ikke saa aabent
som dansk godt, nok, der nærmer sig det eng. o i not, got (aabent
å); dannet af å ved lidt større Tunge- og Læbeaabning, f. Ex.
gå-ǫpp! jfr. Eng. Phil. 326; Jespersen Fon. 475.
4. o.
o, nordisk lukket o, norsk og svensk gōd, ond, i dansk jō en
liden Smule nærmere eur. o (tysk o i so), eiendommeligt for de
nordiske Sprog, danner en Tilnærmelse til eur. u, endnu mere til
Afarter deraf som i eng. good, too, isl. hús, jú, finsk kuusi sex, se
Eng. Phil. 38. 227. 239. 255. Efter Sweet er nord. o »mid-back
with high rounding«, og det kan vistnok dannes saaledes; jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
