Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Selbygmålets lydlære ved Amund B. Larsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selbygmålets lydlære
ved
Amund B. Larsen.
*
Forord.
Selbu er det nordligste præstegjeld i østenden av Søndre
Trondhjoms amt. Den beboede del av hovedsognet Selbu, hvis mål skal
være gjenstanden for denne avhandling, ligger navnlig omkring den
østlige ende av Selbusjøen, idet dennes bredder længer mod vest er lidet
dyrkbare og lidet befolkede, samt ved den nederste del av Neas løb
ovenfor Selbusjøen; længer opover det samme dalføre følger annekset
Tydalen, hvis mål avviger formeget fra det egentlige Selbygmål til at
burde behandles sammen med dette. Selbu hovedkirke, nær søens
østende, ligger omtr. 40 kilometer i ret linje fra Trondhjem.
Trods sin nærhed ved et gammelt kulturcentrum har Selbu indtil
de sidste tider havt en ret tung og vanskelig forbindelse med
udenverdenen, idet brede og høitliggende skovstrækninger skiller det fra
nabodalene. Og selv om Selbyggen reiste på sin sjø hen mod dens udløb
langt i vest, havde han derfra en dårlig og tung vei ned til byen.
Idet dertil kommer, at Selbus bebyggelse i nærheden av sjøens øvre
ende er temmelig tæt, så havde bygden anledning til at udvikle sig på
sin særegne måde i sprog som i andre henseender.
Men i det 19de århundrede blev kulturens magt stærk nok til at
bryde naturhindringerne. Der er nu 4 kjøreveie til Selbusjøen; folkets
liv og stel er i mange måder forandret, og sproget er i stærk gjæring.
Nærværende fremstilling av lydforholdene der beror i sit
grundlag på optegnelser der blev gjort i årene 1880—86, fornemmelig efter
den i 1883 avdøde Kristoffer Fuglem, folkeskolelærer i Trondhjem.
hvis sikre kundskab i hans hjembygds dialekt snart gav mig så fast
bund under fødderne i henseende til denne, som dialektforskeren sjelden
finder udenfor sit eget hjemsted. Særlig i henseende til
nasalvokalernes udbredelse i målet holder jeg mig alene til ham, hvor han
kunde udtale sig med sikkerhed om dem; allerede under hans opvækst
må nemlig deres brug have været vaklende, og nu er der neppe mere
nogen som bruger dem i så vid udstrækning som jeg efter Fuglems
udtale noterede. I andre henseender retter jeg her lydnoteringerne
efter de mænd av en yngre generation, med hvem jeg nu har anledning
til at konferere mit arbeide; av den grund hænder det også, at mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:13:06 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/2/0026.html
