15 (Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / II Bind)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selbygmålets lydlære ved Amund B. Larsen - II. Etymologisk oversigt - Kap. 4. Eftertrykkets fordeling - Kap. 5. Tonelagenes fordeling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(menneske) især i trestavelsesformer ofte har hovedtryk på 2den stav.
Altid səsõ’ [[** tone]] og səsär’ [[** ä-makron tone]] (således). Formedelst følelsesbetoning falder der
(næsten altid) eftertryk på 2den stavelse i oṣyƫƫ’əle [[** tone]] (adv. ustyrtelig).
og vistnok flere ord av den art.

En særegenhed som er stærkt udpræget ved denne dialekt,
men også findes ved mange vidt adskilte andre (mest sådanne som
besidder palataliseret n), er det, at et tonløst (en- eller proklitisk
anbragt) n kun efter vokal og efter tungespidskonsonant kan blive
simpelthen stavelsedannende (f. eks. sēṛ ṇ ser ham, hatt’n [[** tone n-underring]] hatten)
medens n efter læbe- og bagtungekonsonanter bliver palatalt og
foran sig får vokalen i, [[** rett-serif **]] en forbindelse som forudsætter temmelig
stærk bitone (f. eks. såg iᶇᶇ [[** å-makron g-stroke-bowl]] så ham, kām’iᶇᶇ [[** tone rett-ser.]] kammen); særlig er
det påfaldende i sådan stilling som i bæk’iᶇᶇ [[** oe-makron tone]] av oldn. bøˊkrnar, [[** sic tone ell. ø-acute? **]]
hvor de for sproglydene gjeldende love har bragt et tonløst n op
til stærk bitone.

Kap. 5. Tonelagenes fordeling.

§ 9. Oldnorske énstavelsesord har énstavelsestonelag;
hverken en av en stemt konsonant udviklet ny stavelse (f. eks. i fug’əl) [[** g-stroke-bowl tone l-]]
eller en som ny stavelse tillagt artikel gjør heri forandring; thi
begge dele var ubetonede.

Derimod danner enstavelsesformer av verber sammen med
betonede adv. og præp., især sådanne der betegner en
tilstedsbevægelse, aksentgrupper med tostavelsestonelag, f. eks. kast’ [[** tone]] hīt, komm’ [[** tone]]
att, ṣå’ [[** å-makron tone]] ęƫe, (se efter), fēr’ [[** tone]] pu (reiser op fra ɔ: fra byen til Selbu).
Beslægtet er det, at et subst. med betonet tilføielse kan danne en
sådan gruppe, f. eks. om de ældre tiders præster: hęᶇᶇ här’ [[** ä-makron tone]] jäns,
hęᶇᶇ här’ [[** ä-makron tone]] pättər ɔ: han hr. Jens, han hr. Petter[1].

§ 10. De ord der i oldn. havde to stavelser, men nu ved
sammendragning eller apokope har mistet den ene, har sedv.
énstavelsestonelag, f. eks. far, lāṛṣ (mdsn. Lars), āᶇ (anden), sāl
(sadel), ṣēᶅ’n [[** tone]] (sjelden, her et lånord), ēm (gårdsn., skrevet Eidem, i
Floren ē’əm), [[** tone]] kē [[** k-cr.-t.]] (kjede), slī (præt. ptc. slået), klē [[** l-]] (v. klæde), fiᶇᶇ
(finde), kast [[** a-alfa]] (kaste), kledd [[** l-]] (oldn. klęˊdde), [[** toneaksent eller e-acute-ogonek? **]] hläft [[** a-alfa]] (oldn. slepte). —

[1] Derimod er det ikke ret hjemme i Selbu, som i mange andre
trønderske bygder at danne aks.-grupper av betonede pers. pron.
og stedsadv., såsom haᶇᶇ’dęr [[** tone]] eller haᶇᶇ’dęrn, [[** tone]] hu’dəra [[** tone]] og ded’derē. [[** tone]]

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 21:13:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/norvegia08/2/0033.html

		Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / II Bind / 15 (1908) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|