Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selbygmålets lydlære ved Amund B. Larsen - II. Etymologisk oversigt - Kap. 5. Tonelagenes fordeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dertil passer det også, at der er enstavelsestonelag i fīr’åmfōtåm [[** tone]] (på
fire). Til denne regel hører også lœ’å [[** tone]] (ljå), det havde nom. lé,
obl. cas. ljá, sammentrukket av léa; da så *lea blev gjenindført
ved analogi fra lé, beholdt det tonelaget fra ljá; også alle
bøiningsformer af lœ’å [[** oe-makron tone]] har derfor enstav.stonelag. Også hø [[** ø-makron]] (hoved)
sammentrukket av hǫfuð (eller haufuð?) har tildels dette tonelag trods
bøiningens regler, f. eks. i best. dat. hø’ĩ, [[** ø-makron tone]] i visse faste udtryk,
medens det oftest har tostavelsestonelag, som almindelig i den kasus i ntr.
Enstavelsestonelag kan have avløst tostavelsestonelag, fordi
nutidens ord ikke stammer fra den gamle nom., men er taget av
ordets synkoperede form, f. eks. når til ǫngull (fiskekrog) svarer
åŋŋ’əl. [[** tone l-]]
Det er formodl. som lånord at subst. jē’vəl, [[** tone]] eŋŋ’əl, [[** tone]] hımm’əl, [[** tone]]
stävv’əl [[** tone l-]] (støvle, her fem.), adj. pur us [[** hva er midt i ordet? prikk? rest av tone?]] (søvndrukken, fortumlet), har fåt
det tonelag. Derimod er hev’iᶅᶅ [[** tone]] (høvl) og byƫ’yᶅᶅ (butelje) gåt over
til rent indenlandsk udseende.
Subst. med énstavelses stamord foran den lånte
avledningsendelse hēƫ har tostavelsesstonelag: [[** NB -ss- trykkfeil]] saᶇᶇ’hēƫ, [[** tone]] stygg’hēƫ, [[** tone]] sıkk’ərhēƫ. [[** tone]]
§ 12 a. I sammensatte ord, hvis første led har
tostavelsestonelag, får sammensætningen det naturligvis også, f. eks.
håmårskaft, mykyᶅsmäss. [[** k-cr.-t.]] Men da første sammensætningsled særdeles ofte
er sammentrukket fra to til én stavelse er dette forhold
naturligvis ikke nøiagtig bevaret. Blandt ugedagenes navne har syᶇᶇ’dag [[** tone g-stroke-bowl]]
og lø’dag [[** ø-makron tone g-stroke-bowl]] bevaret tostavelsestonelaget fra sunnu- og laugar-; men
i mán’dag [[** tone g-stroke-bowl]] har de andre ugedages analogi trukket det med.
Undertiden er der grund til at tænke på, om måske ikke
udstødelse av 1ste leds udlydsvokal efter konsonant undertiden kan
have havt samme virkning som dens sammendragning med
foregående vokal (§ 10, slutning), f. eks. i åŋŋ’əlvā [[** tone l-]] (fiskesnøre), säl’bu [[** l- tone]]
av Selabú, ligesom nabosognet klä’bu [[** l- ä-makron tone]] av Kleppabú. Derimod
säl’byg, [[** l- tone]] klä’bygg [[** l- ä-makron tone]][1] om beboerne.
Alle bærnavne på -bēr har enstavelsestonelag, uden hensyn
til 1ste leds beskaffenhed, f. eks. hęgg’ber [[**tone; g-bueløs]] (heggja-), jar’ber [[** tone]] (jarðar-),
blå’bēr. [[** l- å-makron tone]] Ligeledes de allerfleste konavne, f. eks. äpp’əlgås, [[** tone l-]] sāl’gås, [[** tone]]
tī’lin, [[** tone]] stās’lin, [[** tone]] sē’dəlin, [[** tone]] mōr’bān; [[** tone]] tildels findes dog konavne med
tostav.stonelag, kanske især smst. med adj., f. eks. nätt’rōs. [[** tone]]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
