Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selbygmålets lydlære ved Amund B. Larsen - II. Etymologisk oversigt - Kap. 5. Tonelagenes fordeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
b. Når 1ste led har enstavelsestone, bliver der ligeledes oftest
tostavelsestonelag, f. eks. gårdsnavne som uƫƫ’us [[** tone]] (av út), øṛ’ḍāṛṇ [[** ø-makron tone]]
(av aur), af’trēƫeᶇᶇ [[** tone]] (av aptr), hy’bȳn [[** tone]] (av høy)[1], og andre ord som
kaᶇᶇ’ṣi [[** tone rett-ser.]] (kanske), framm’toŋŋ [[** tone]] (for tung fortil), grå’häst’n [[** å-makron tone v-halvring n-underring]] (den grå
hest), nȳ’sildã, [[** tone l-]] nȳ’åre, [[** tone å-makron]] oŋ’kār [[** tone]] (ungkarl).
Dog forekommer der også mange ord hvor det 1ste
sammensætningsled har havt sådan overlegen værdi i forhold til det sidste,
at det sammensatte ords tonelag retter sig efter det alene, f. eks.
ahᶅ’ti [[** tone]] (altid), här’ęƫƫe [[** ä-makron tone]] (herefter), nätt’ətē [[** tone]] (nedad), boṛṭṭ’ıvi [[** tone bue-ser.]] (bortover),
boṛṭṭ’ṣyᶅᶁȯg, [[** tone g-stroke-bowl]] i det hele væsentlig temmelig nye og tilfældige
sammensætninger, hvoriblandt egtl. substantivernes bestemte form hører.
Præt. partic. av verber i aksentgruppe med betonet partikel (smlgn.
§ 5 slutn.) har partikelen foran verbalformen [2] og kan således også
formelt ansees for sammensat; hvis partikelen har
enstavelsestonelag, får disse sammensetninger det også. [[** vel sic, men = komma]] f. eks. å’glœmt [[** å-makron tone l-]] (avglemt),
fram’lakt, [[** tone]] opp’hūjjiᶇᶇ, [[** tone, j-bueløs]] hīt’kommiᶇᶇ, [[** tone]] fast’spīkra. [[** tone (defekt k)]]
Hvis 1ste smstn.sled er gen. av et ord med enstavelsestonelag, får
det sammensatte ord ofte, kanske oftest, dets tonelag. f. eks.
maᶇs’aᶅdər, [[** tone]] kāṛṣ’bœrre [[** tone]] (mandsbyrde), skoks’hamn, [[** tone]] åṛṣ’gamməl, [[** å-makron tone l-]] ṣūṛṣ’mäss, [[** tone]]
jäns’vuku [[** tone]] (St. Hans) myss’miᶇᶇe [[** tone, rett-ser.]] (handelsskål) for *nyss’-, [[** tone]] av
njótsminni; kyᶇᶇ’əsmäss, [[** k-cr.-t. tone]] hœ’vəsmaᶇᶇ [[** oe-makron tone]] (brudesvend), er vel heller lånt
som sammensatte ord end egtl. dannet på den her omtalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
