Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selbygmålets lydlære ved Amund B. Larsen - II. Etymologisk oversigt - Kap. 5. Kvantitetens behandling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
§ 15. Foran lang kons. og to konsonanter er vokalen i regelen
kort. Imidlertid findes der dog adskillige undtagelser, som dels
hænger sammen med de i § 14 omtalte uregelmæssigheder, dels er
av noget anden natur.
Det gamle forhold synes altid at være bevaret i derre
(dirre), spärre (f.), tvärręᶇᶇ (avtagende måne), tärre (torremåned),
snœrr (v. snurre), mœrr (m. pølse); men vokalen er forlænget eller
måske tildels vaklende i kär [[** k-cr.-t. ä-makron]] (busk), nār (v. narre), bär [[** ä-makron]] (adj.
bar), tvär [[** ä-makron]] (adj.), käre [[** k-cr.-t. ä-makron]] (kjerre), stär [[** ä-makron]] (stargræs), œrhånå [[** oe-makron]] (orrhane),
tär (tør), färe [[** ä-makron]] (adj. adv. fyrri & fyrr). Foran mm i dām, vb.
däme [[** ä-makron]] og drām. I fēl (fjeld), īne og īle er vokalforlængelsen følge
av bestræbelse for i disse ord at undgå palatalkonsonant i
efterlyden, hvorom senere. Foran ᶇᶇ og ᶅᶅ er det i det hele i
Trondhjems stift meget almindeligt at vokaler vilkårlig forlænges, især a,
og dette er også i Selbu temmelig almindeligt; måske er det kun
tilfældigt, at jeg i áᶇ [[** å-makron]] (and) og dets flertal ęᶇ [[** e-ogonek-makron]] kun har hørt lang
vokal. Når enklitisk n (f. eks. artikel) føies efter lange n og l lyd,
kan de sidstnævnte bortfalde eller forkortes og assimilerer det
tilføiede n; derfor dels kvęᶅᶅ’n, [[** tone n-underring]] maᶇᶇ’ᶇ, [[** tone]] dels kvęᶅ’ᶇ, [[** e-ogonek-makron tone]] mā’ᶇ. [[** tone]]
Foran to oldn. konsonanter av forskjellig art er ofte en vokal
forlænget fordi den anden konsonant efter den er bortfalden, så at
forlængelse har fundet sted efter § 14. Således er det tydeligvis
ved r og l foran bortfaldet g og v; jeg nævner kun nogle
eksempler: sœr [[** oe-makron]] (sørge), mårån [[** å-makron#1]] eller mårrån, svøl [[** ø-makron l-]] (svelge), kvøl [[** ø-makron l-]] (hvælve,
velte; også kvølve). [[** l-]] Foran oldn. rð, nu r eller l, [[** l-]] er der altid
lang vokal (ōr, svōl), [[** l-]] foran ṛḍ altid kort; foran ṛṭ bægge dele.
Ved mb kan måske kons. være assimilerede og forlængelsen høre
sammen med den foran kort m (§ 14); sedv. kām og kā’miᶇᶇ, [[** tone]]
undert. kamm ofte kamm’iᶇᶇ, [[** tone]] men kämm [[** k-cr.-t.]] (kjemme), lām (ntr. lam),
klēm [[** l-]] (v. klemme); altid våmm.
Ved bortfalden konsonant foran n er at mærke bān (barn),
men i flertal assimileret båᶇᶇ, smōnıŋŋ (smurning), dōna (dugnad),
assimileret ð i stœnna.
§ 16. Lang vokal foran lang kons. er næsten altid forkortet.
Konsonanten er forkortet i stäre (større), vonn (ond) kan i flertal
have vōne, bonn (bonde, i bet. av kjøgemester i bryllup) hedder
også bōn[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
