Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Selbygmålets lydlære ved Amund B. Larsen
- II. Etymologisk oversigt
- Kap. 5. Tonelagenes fordeling
- Kap. 5. Kvantitetens behandling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
følelsesbetoning for det hele ord koncentreret på rodstavelsen, bleven
tonløst, i oṣyƫƫ’əle [[** tone]] (ustyrtelig); foran de ubestemte forstavelser får
og bə får det sedv. énstavelsestonelag, f. eks. ō’fáṛṣyhᶅt, [[** tone]] ō’bətęŋt, [[** tone]]
som adj., men som adv. ō’bətęŋt; [[** tone]] ligeledes ō’fåṛṣvāle. [[** tone]]
Kap. 5. Kvantitetens behandling.
§ 13. I fuldt betonede enstavelsesord er der enten lang
vokal eller lang konsonant. Lang vokal med lang konsonant
forekommer ikke, men vel geminering i sammensætninger som hár’rōt, [[** tone]] mōt’ti [[** tone (nesten usynlig?)]]
(modtaget). Kort vokal med kort konsonant forekommer endnu
(i ligevægtsforholdet), men konsonanten er der halvlang, og kan
uden sprogfeil udtales lang — men de med l, [[** l-]] som ikke kan udtales
med fuld længde, er endnu ikke behandlet anderledes end de
øvrige: gålå [[** l-]] (gale) kan ansees for parallelt med hånå [[** a-alfa]] (hane), skjønt
dette kan udtales hånnå. [[** a-alfa]]
§ 14. I enstavelsesord med opr. kort kons. efter kort vokal
er hovedregelen den, at stemmeløse lukkelyd forlænges undtagen efter
a; der og ved ikke lukkede kons. forlænges vokalen. Av ekspl. på
at a forlænges foran oldn. stemmeløs lukkelyd, skal jeg nævne flāt, [[** l-]]
māt, lāt, tāk (oldn. þak), tāp (tab); som ekspl. på konsonantens
forlængelse efter andre vokaler bękk (beg), lękk (låg), skått [[** a-alfa]] (skud),
kätt [[** k-cr.-t.]] (kjød). Foran de andre konsonanter er dels mange undtagelser
som synes faste, dels en variation, som kan gjøre en utryg overfor
alle kvantitetsregler. Foran oldn. kort r har jeg altid fået
forlænget kons. i snār (adj.), vār (adj.), bēr (bær), vēr (betræk), mär [[** ä-makron]]
(hoppe), gär [[** ä-makron]] (maveindhold), där [[** ä-makron]] (dør), smär [[** ä-makron]] (smør), men spärr eller
spär [[** ä-makron]] (spor) bår eller bårr (bor), og for mig altid fårr (fure). For[[** her mgl et bindestrek **]]
an s: ēs (es i kortspil), kås [[** å-makron]] (f. græsbevokset plads i skogen)
men näss, båss. [[** a-alfa]] Foran n: sån [[** å-makron]] eller sånn (vistnok altid flertal
sån(n)i), [[** a-alfa; rett-serif, husk WJ **]] mån [[** å-makron]] (m. mon), mån [[** å-makron]] (f. manke), men länn (lind), tänn [[** a-alfa]] (tin).
Ved a foran kort m[1] er forvirringen fuldkommen: frām eller framm,
frāmuᶇᶇ (fremmed; måske aldrig med mm), strām, tām eller tamm, [[** a-alfa]]
kramm, strām, stamm. Nogen forskjel på enstavelsesformer og
bøjningsformer med påfølgende stavelse er der ikke at mærke, når man
sammenholder forskjellige individers opgave og tale.
[1] Det er vel en for nogen tid siden mere gjennemført nasalering av
vokaler foran n og m som har foranlediget usikkerhed i sådan
stilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:13:06 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/2/0038.html
