Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sagn
- Litletapp i fjella æ dø’e, optegnet av Peder Mørk.
- Bytingjen mæ sjau Sògemør, optegnet av Ivar Aasen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sagn.
Litletapp i fjella æ dø’e.
Fra Sunnfjord, optegnet av skoleholder Peder Mørk 1840.
(Stiftamtmand W. F. K. Christies samlinger i Bergens Museum).
*
I Yttre-Holmedals Præstegjæld i Holmedals Sogn, paa den
nordre Side af Dalsfjorden, er mellem Gaardene Helle og Vaardal,
et Sted som kaldes Hellegjere (ɔ: Løkke), som i gamle Dage skulde
være beboet af Tudser (ɔ: Bjergtrold); hvilket følgende Sagn skal
vise: En Dag i Julen, gik for lang Tid siden, en Mand som hørte
hjemme paa Helle, et Ærende til Vaardal, og da han silde om
Aftenen kom tilbage til bemeldte Hellegjere, hørte han oppe i
Fjeldet en Røst, som tiltalte ham saaledes: „Høire du da du
Dagmand! seig da te haane Natmand: han Litletap i Fjella æ døe“.
Manden gik derpaa hjem, og da han om Aftenen da de sad til
Bords tiltalte sine Folk saalunde: Jeg hørte en forunderlig Tale
i Qvæld inde i Gjere, det tilraabte mig med disse Ord (her
fremførte han de af Røsten fremsagde Ord), sprang Døren til Kleven
(ɔ: Alkoven) op, og en menneskelig Skikkelse løb ud, som jamrende
udstødte de Ord: „Æ han Litletap døe! æ han Litletap døe!“
Hvorpaa Manden gik hen til Kleven, hvor han havde sit Juleøl,
og fandt at mere end Halvdelen var tappet paa Gulvet.
Samme emne som det tredje efterfølgende sagn, „Lislevrikk“. Dette
sagnstof er både gammelt og vidt utbredt; den ældste formning fortælles av
den græske forfatter Plutarchos (omkr. år 100 e. Kr.); se Mannhardt,
Wald- u. Feldkulte II, s. 133; Helland, Nordre Bergenhus amt I, s. 652 f., hvor
også flere norske versioner nævnes. Av norske formninger fremhæves:
Asbjørnsen HE. ³ s. 45 f. og 307 f.; Segner fraa Bygdom IV [d. e. III], s. 138;
Storaker og Fuglestvedt, Folkesagn fra Lister og Mandals Amt (1881), nr. 55.
*
Bytingjen mæ sjau Sògemør.
Fra „Bergens Stift“ („Meddelt fra Nhl.“) [1] optegnet ca. 1844 av Ivar Aasen.
*
Da var ei Kaana, som hade fengje eit Badn; aa nokor Ti ette
di tykte ho, at Badne hade vorte so myrkt i Lìten aa so uhuglegt
[1] D. e. Nordhordland. — Sprogformen er et forsøg på en slags
normalform for Bergens stift, men noget usikker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:13:06 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/2/0087.html
