Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Kap. 6. Sproglydene under svagt eftertryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enstavelses ord med lang rodstavelse. Her ligesom ved an, har n
fåt løs tungeartikulation, så at det kun blev en nasalering av
vokalen, hvis klang derved sænkedes; nasaliteten vedblev at være der
og sænkede vokalen fremdeles, indtil ẽ nu er bleven ã [1], ligesom
den vokal der opstod av an. Hvis der ikke havde eksisteret en
parallel form med opr. a som i visan, vilde forandringen vel ikke
have gåt så vidt. Nu altså bōk’ã, [[**]] og ligedan efter kort stavelse
føl’ã [[**]] (fjælen). Ligedan er også lydudviklingens gang i best. ntr.
pl., f. eks. hūs’ã. Lydlovmæssigt er det også i st. partic. og
dermed ligeartede adj. i fem., f. eks. bundã, [[**]] fem. av bundinn, [[**]] vaksã
av vaksinn, ōtrulejjã. [[** begge]] Gårdsnavne på oldn. vin er der to av i Selbu,
nestã (*nestin, K. R.) og välvã [[**]] (*vilvin eller *viflin, O. R).
På oldn. en beror sagtens også den noget forældede imperativ plur.
på a eller ã; nasaliteten har jeg ikke med sikkerhed konstateret
[1] Når prof. Hægstad (Ark. XV s. 105) vil indskrænke bortfaldet
av fem. sing.s og ntr. pl.s n i middelnorsk til det nordenfjeldske,
og mener at søndenfjelds blev e gjennem mellemled til a uden at
n dengang faldt bort, kan jeg ikke følge ham; at n også
søndenfjelds var bortfaldet i udtalen, havde jeg iforveien vist (Ark. XIII
s. 249) ved få, men tildels desto mere beviskraftige eksempler på
gammel skrivemåde; og den theori, at ubetonet e, uden at
bortsvinden av nasalkonsonanten medvirkede, blev til a, måtte
forudsætte at artikelen i nom. hankjøn fik sit e svækket, men dog
beholdt formens lange n (altså noget sådant som *mann’ənn,
*mann’ann). [[** tone]] Thi dersom nn, således som al analogi hos os fordrer, blev
kort på samme tid som e blev slappet, så måtte da hankjøn være
faldet sammen med hunkjøn, og selv søndenfjelds er dog ikke det
sket. — Theorien støtter han ved nogle anførsler som tiltrænger
etpar bibemærkninger av betydning. Når n undertiden findes
bevaret til nutiden i adv. på oldn. an, så bør man erindre, at dette
ikke er lydlovmæssigt, men stammer fra tilhørende former hvor
bevarelsen var det, og som de alle har, måske på ét nær (undan)
— f. eks. i sian fra siane, i innan fra innante. Når n i
Mandalsegnen er bevaret i ntr. pl. som hᵉūs’an, [[** tone]] så er det sagtens rigtigt
nok, at denne endelse ikke er overensstemmende med at
hunkjøns-ordene „regelmæssig“ (der menes blandt i- og n-stammer) har en;
men a-stammerne og de konsonantiske har an, og de sidstnævnte
er det intetkjønsordene følger, fordi de er de eneste der, ligesom
dem, har enstavelsestonelag i flertal (omvendt i Shdl. røt’no [[** tone]] efter
hū’so, [[** tone]] i N. Thj. bøk’ra efter hūs’a). [[** tone]] Det nordlandske hū’san [[** tone]]
synes trods det forskjellige tonelag at have fulgt a-stammer av
han- og hunkjøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:13:06 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/2/0114.html
