Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 6. Sproglydene under svagt eftertryk. - Fra Solørs Finskog, av Ole Matson. (Fortsættelse) - Nybyggerlivet på Finskogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oldn. un(a) har man efter kort rodstavelse i nom.-akk. av
sv. fem.; av *viku + nominativs n og viku + akk.s na har man et
theoretisk *vikun, hvor un er blevet õ som en blev til ã, og
første stavelses vokal, der i paradigmets andre former er udjævnet
til u, blir der udjævnet til o; således har de sv. fem. med
ligevægt til ubestemt vuku, ludu (lade), stugu [[** stroke]] (stue), det bestemte,
vokõ, lodõ, stogõ. [[** stroke]]
Fra Solørs Finskog.
Ole Matson.
(Fortsættelse).
Nybyggerlivet pä Finskogen.
Lad os se lidt på de finske nybyggeres liv og indre stel for
et par hundre år siden. Hvis nybyggeren var kommen lige fra
Finland og således var ukjendt på disse kanter, måtte han se sig
om før han valgte byggeplads. Helst slog de sig ned i en mod
syd vendende li i nærheden af et større vand. Myrlændte strøg
samt fosser skydde de; ti fra Finland af vidste de, at der var
farligt for nattekulde.
Noget af det første var at få tag over hodet til vinteren.
Af et par retkløvde, kvistfrie furuer kløvdes fjæler. Så slog man et
par kløftede stolper ned i jorden, og ovenpå lagdes en stok. Mod
denne mønsås reistes fjælerne på skrå fra to sider. I de to gavler
tømredes enslags vægger af kubber eller fjæler. For at gjøre
det tæt og varmt dyttedes med mose, og udenpå blev der lagt tørv.
Ildstedet var på jorden, og røken gik ut gjennem et hul i taget.
På den ene skråvæg var en lav dør, men intet vindu eller
glugge. Endnu bruges denne slags hytter ofte af tømmerhuggere
og kjørere. Den kaldes nu reiskøi, på svensk „kåta“. De få
eiendele som familien havde havt med, og som ikke tålte kulde,
sol og væte, blev stappet ind i dette trange rum.
Kommer vi igjen nogen år senere, er vistnok skogen hugget
ned; men vi vil kanske ikke finde en eneste akerflek, og vi kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
