Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nybyggerlivet på Finskogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremover, hvorved jorden blir rodet op og løsnet omtrent som man
vilde drage et svært græv i furer over åkeren. Harven lagedes af
granstammer med fastvoksede kvistender til tinder.
Senere brugtes en såkaldt „ledharv“. Den havde jerntinder;
men disse sad ikke i en stiv og fast sammenføiet ramme, men i
mange korte træstykker, der var fæstet sammen med bevægelige
jernhanker. Harven fik derved en mængde led som en gammel
ringbrynje og kunde lempe sig både efter hauser og huller.
Det modne korn blev skåret med sigd, „skjyru“, samt tørket
i de ophedede rier. Havde de ingen særskilt sådan, brugtes
badstuen. Tærsket blev det på jordgulvet, og kornet opbevaret i
næverklædde groper eller tømrede boder.
Iblandt de få ting den finske nybygger førte med sig, var
gjerne lidt næpefrø. Det blev sådd i bråten ved siden af rugen
og gav ofte en rig høst. Bedst liktes de store og flade
„tallerken-næper“. [[** bindestrek beholdes? **]]
Da i slutningen af det attende århundrede poteterne blev
kjendt, tog det endnu tid inden disse, som man fandt tørre og små,
fortrængte de mere saftige næper.
Foruden disse her nævnte sorter korn- og rodfrugt avledes
lidt tobak og ikke så ubetydeligt lin. Det var kvinderne som havde
at stelle med det, samt rense, spinde og væve linet.
Men hvad levde finnerne af imens, til de fik modent korn?
Jo, imidlertid måtte de klare sig uden melmad, og leve af det som
jagt, fiskeri og fædrift indbragte. Skogerne krydde af stort og
småt madnyttigt vildt, og de fleste finner var dygtige til at fange
det. Til de større dyr som bjørn og elg brugtes i førstningen
tildels spyd; men riflen var nok det almindeligste. Bøsserne
arbeidedes ofte af finnerne selv; men krudt, bly og flintesten måtte
kjøbes. Jagten på bjørn og elg foregik for det meste om vinteren
på ski.
Fugl og hare blev nok også skudt, når det var anledning til
det; men mer anvendtes de letvintere og sikrere snarer. Disse
var af hestetagl med indflettet lin i den ene ende, som var knyttet
fast til kjæppen for at knuten ikke så let skulde glætte op.
Eiendommelig for finnerne var en slags snare, som kaldtes
„ophøvju“ af at hæve eller kaste op. Man fandt en sprætten, seig
gran af et riveskafts tykkelse, bøied toppen ned og fæsted den med
en kort knag, som var slået ind i et træ. Til enden af denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
