Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nybyggerlivet på Finskogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For dette svære arbeide med at hugge, brænde og ryddiggjøre
bråten samt gjærde om den, fik han bare ett eneste års avling.
Uden ny gjødsling årked ikke jorden give mere. Desuden kunde
en ikke med granrafsen få hakket ned kornet i den hårde,
græsbundne jord. Men var jordbunden god, blev det bra slåtteland,
flere år og efterpå beite til buskapen.
Tømmeret havde den gang omtrent ingen værdi, og
bråtebrænding var derfor den bedste brug man kunde gjøre af
skoglandet. Da man begyndte at udføre tømmer, blev bråtehugsten
indskrænket. Men fuldstændig hørte den ikke op før midten af dette
århundrede. Nu danner disse gamle bråteland den tætteste,
frodigste skogmark, så for vor tid var denne gamle bråtebrænding
ikke til skade.
De fleste finske nybyggere førte gjerne med sig lidt frøkorn
fra Finland. Om én finne hedder det, at han havde med sig et
lomskind fuldt af rug; om en anden at hele forrådet kunde rummes
i en næverstrut; om en tredje i en snusdåse eller knivslir. Og når
det af en eller anden grund opstod mangel derpå, så nyt frø måtte
skaffes, sparte finnerne ikke benene. Reiser på 20—30 mil for at
få kjøbt nogle liter frøkorn hørte ikke til sjeldenhederne. Ja,
sagnet beretter, at en finne hadde reist helt tilbage til Finland for at
hente en fjerding rug.
Rugen avledes bare i bråte; men byg, havre og blandkorn
såddes på de små stenete, men sterkt gjødslede åkerflekker, som
efterhånden blev opbrudt rundt boligen.
Til at bryde aker brugtes et sterkt, smalt græv. De
mindre stener blev væltet op; men var de så store, at de ikke
kunde rugges med næverne og grævet, blev de erklæret for
jordfaste, og på og omkring disse lagdes den øvrige sten op i røiser.
Sjelden gav man sig af med at føre stenen af åkeren. Så god
tilgang som det var på rydningsland, syntes man vel det ikke lønned
sig at arbeide mer end høist fornødent med stenen. Man gik
afveien for den og tog den jorden, som lå bortenfor. Men derfor
stod også røiserne så tæt som høisåterne på et fedt jorde. På et
større finnetorp kunde det ikke bare være snesevis, men
hundredevis af røiser.
Pløied gjorde man med finplogen. Den er rent ulig vor plog
— har to gaffelformede jernbeslådde grener. Når man pløier,
sættes disse grener på skrå fremover ned i jorden, og derpå drages der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
