Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nybyggerlivet på Finskogen. - Husbygning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ha god nytte af dem. Var fóret magert, skydde de ingen møie for
at gjøre det appetitligt. Altid varmed de drikket til dem, og det
kunde ofte være slemt nok; for gryten stod ofte på vilde marken
eller bare med et skråtag over sig, så den i svære sneveir måtte
måkes op om morgenen. At stelle godt med dyrene var i
grunden at stelle godt for sig selv; — ti da fik de selv både i og på
kroppen.
Desværre var det der, som på mange andre steder den gang,
fórnød om våren af og til. Man vilde se at vinterføde så mange
dyr som muligt; for når våren kom var det sommerbeite nok, om
buskapen havde været ti gange så stor. Desuden var det fra høsten
af ikke så godt at afpasse besætningen efter fórmængden — særlig
hvis det blev lang vår. At kjøbe høi eller andre fórstoffe var det
ikke tale om. Når fóret tog slut, var det at drage til skogs og
finde granlav, bjørke- og siljeris, samt at skave barken av rogn
og asp.
I slige trange vårer led hesterne mest. Disse kunde
vanskeligere klare sig med det dårligere fór end drøvtyggerne, og desuden
var hesten et mindre vigtigt husdyr, så den også derfor måtte finde
sig i at bli sat på mager kost før de andre.
En slem ting for krøtterdriften var det, at det var så fuldt
af rovdyr. Det krydde af bjørn og gråben. Gaupen, som nu er
Finskogens farligste rovdyr, nævnes ikke, så rent trådte den i
skyggen for de to andre. Straks buskapen kom bort i
skogbrynet, kunde man vente at finde en eller flere revne ihjel af
disse blodtørstige dyr. Derfor stod det også skræk af dem, og
voksne gjætere med skarpladt rifle var intet særsyn. Aldrig turde
man lade krøtter gå uden tilsyn, og mesteparten af finnernes
trolddom gik ud på at beskytte buskapen mod udyrene.
Men trods modige gjætere og anråbelsen af overnaturlige
magter, hugg de ind og tog blodig tiende, når en mindst vented det.
Husbygning.
På den tid finnernes udvandring begyndte, anvendtes i deres
hjembygder næsten bare røkstuer, og når nybyggeren fik råd og
tid til det, opførte han en sådan. Reiskøien blev nu kasseret som
bolig og brugtes herefter som kjøkken eller bakestue. Men når
finnen var tømmermand, indretted han sit hus slig, at det kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
